Hoppa till meny

14 nye projekter skal løse fælles udfordringer i Skandinavien

Fra bedre pendling for internationale forskere til mindre forbrug af kuldioxid og 400 nye arbejdspladser inden for spilindustrien.  Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak har godkendt 14 projekter, der i de næste år skal arbejde med fælles skandinaviske udfordringer inden for innovation, grøn økønomi, beskæftigelse og transport.

Første ansøgningsomgang i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er nu overstået. I løbet af de sidste to uger har repræsentanter fra EU-Kommissionen, programmets 15 regioner og fylkeskommuner, erhvervslivet, den danske, svenske og norske stat, embedsmænd og ansatte i programmet diskuteret og udvalgt projekter, som i de næste tre år vil modtage støtte. 14 nye projekter er blevet godkendt som de første i programperioden 2014-2020 med en støttesum på samlet næsten 46 millioner euro.

”Vi er glade over den store interesse, der har været for at søge midler i første ansøgningsrunde. Vi har lagt stort fokus på, at projekterne har som mål at løse fælles udfordringer i Danmark, Norge og Sverige. Det er mere effektivt at arbejde sammen over grænser og bruge vores fælles kompetencer til at udvikle regionens styrkeområder. Vi ser frem til at se, hvad projekterne finder ud af i løbet af de næste tre år,” siger Magnus Schönning, chef for programmets sekretariat, der rådgiver projekter fra ansøgning til afslutning.

Næste ansøgningsomgang er åben fra den 31. august til den 18. september 2015. Magnus Schönning opfordrer særligt til at søge inden for indsatsområderne grøn økonomi og transport, da disse ikke har haft så stor søgning under første ansøgningsomgang.

En forskningsregion i verdensklasse - uden problemer med grænsependling

Det største af de godkendte projekter, set ud fra investeringens størrelse, er ”ESS & MAX IV: Cross Border Science and Society”, som har fået bevilliget i omegnen af 9,5 millioner euro til at forsætte arbejdet med at udvikle regionen hen imod at blive en af verdens bedste forskningsregioner inden for materialevidenskab og life science.

Projektet drejer sig omkring MAX IV og European Spallation Source, to forskningsinsitutioner i verdensklasse, som bygges i Lund i Sverige. En af udfordringerne, som projektet vil kigge på er, at myndigheder på svensk og dansk side i dag oplever et højere tryk på spørgsmål fra EU/ikke-EU-medborgere, som vil pendle over grænser. Dette spørgsmål bliver endnu mere aktuelt, hvis regionen skal tiltrække og huse forskere fra hele verden i forbindelse med byggeriet af MAX IV og ESS.

Projektet vil tage udgangspunkt i konkrete grænseproblematikker fra forskere og deres familier tilknyttet ESS og udvikle kundskaben om grænsependling hos myndighederne i regionen. Håbet er, at regionen bedre kan huse forskere fra hele verden og deres familier.

Projektets partnere tæller otte universiteter i tre lande, ESS og MAX IV, markedsføringsinstitutioner, myndigheder, erhvervslivet og regioner.

Lead partner: Region Skåne, totalt ansøgt beløb 9.488.152 euro.

Vil mindske forbruget af kuldioxid

Partnerne i projektet Biogas 2020 vil under de næste tre år bidrage til at mindske forbruget af kuldioxid og i stedet øge mængden af biogas i blandt andet transportsektoren. Projektet vil anvende og samle de forskellige landes styrker inden for biogas og vende indbyrdes konkurrence til samarbejde i biogasindustrien i Skandinavien. Håbet er, at det vil skabe massive investeringer i branchen og samtidig bidrage til at mindske miljøudfordringerne i regionen. 

Lead partner: Innovatum AB, totalt ansøgt beløb 5.920.248

Etablering af 100 nye spilvirksomheder

Projektet Scandinavian Game Hub vil give programområdet en plads blandt de globale markedsledere inden for spilbranchen.

Projektet har som mål at skabe to nye inkubations- og vækstmiljøer i Danmark og to i Sverige. Projektet vil derudover skabe 400 nye arbejdspladser, hvoraf de fleste vil være i de 100 helt nye virksomheder, der vil være etableret, når projektet slutter.

Virksomhederne vil være indehavet af unge talenter, der har studeret på programområdets spiluddannelser og uddannelser, der ved projektets afslutning sammen har udviklet en ny, skandinavisk model for entreprenørskab i den daglige undervisning. En model, der er funderet på tæt, grænseoverskridende samarbejde og udveksling af undervisere, studerende og metoder.

Lead partner: Viden Djurs, totalt ansøgt beløb 1.969.638 euro.

Download Liste over godkendte projekter i ansøgningsomgang 1PDF.


Kommentarer
Lämna en kommentar
Lämna en kommentar



Ansøgningsomgang 2

Første ansøgningsomgang løb i foråret 2015. Næste ansøgningsomgang løber fra 31. august til 18. september 2015. Her opfordrer programmet særligt til at søge inden for indsatsområderne grøn økonomi og transport.

Find et ansøgningsseminar nær dig. 

Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak giver støtte til projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd. Projekter, som vil løse fælles udfordringer inden for innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse i området omkring de tre have Øresund, Kattegat og Skagerrak. Der findes en samlet pulje på cirka 143 millioner euro at søge frem til 2020.

Kan du søge støtte?