Hoppa till meny

Vi åbner for ansøgninger 26. februar til 26. marts

Oplever din organisation udfordringer, som I ikke kan løse alene? Måske kan I finde en løsning på den anden side af Øresund, Kattegat eller Skagerrak.

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak giver støtte til projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd. Projekter, som vil løse fælles udfordringer inden for innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse i området omkring de tre have Øresund, Kattegat og Skagerrak. Der findes en samlet pulje på cirka 143 millioner euro at søge frem til 2020.

”Vi håber på at se mange gode projekter, som har fokus på behov og konkrete udfordringer i samfundet. Vi bliver klogere af at arbejde sammen, og der er ingen grund til, at vi opfinder hjulet på hver side af landegrænserne,” siger Magnus Schönning, sekretariatschef for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Sekretariatet ligger i Gøteborg og Købehavn og rådgiver aktører, som vil søge støtte fra programmet.

God grund til at samarbejde

Området omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak har flere end ni millioner indbyggere, femten regioner, to hovedstæder og over tredive universiteter og højskoler. Intensive forbindelser mellem Sverige, Danmark og Norge, samt det faktum at sprogene er meget ens, giver en god basis for at arbejde sammen over grænserne og finde fælles løsninger på fælles udfordringer.

Start din ansøgningsproces.

Kommentarer
Lämna en kommentar
Lämna en kommentar



Ansøgninger – hvornår og hvordan?
Første ansøgningsrunde løber fra 26. februar til 26. marts 2015. Mere information om at ansøge kan du finde under Ansöka.

50 procent støtte
Under perioden 2014–2020 findes der cirka 127,6 millioner euro tilgængeligt fra den Europæiske Regionale Udviklingsfond og cirka 15,8 millioner euro fra Norge; totalt cirka 143 millioner euro. Aktører kan maksimalt ansøge om støtte for 50 procent af projektets totale udgifter.

Fokus på innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse
For at få midler fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak skal din organisation ville løse fælles skandinaviske udfordringer inden for de fire områder innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse.