Inspirationsdag om et grænseløst arbejdsmarked
Ønsker du og din organisation at styrke og drage fordel af det fælles arbejdsmarked i det sydlige Skandinavien? Den 1. oktober i Aarhus kan du få inspiration og viden om at drive arbejdsmarkedsprojekter med midler fra Interreg.
"Du har ideen - vi har finansieringen". Men en projektidé behøver ikke være færdigudviklet, når du og din organisation kommer til os. Faktisk kan det være godt at vride og vende den. Ikke mindst når man gør det med aktører, der har viden og erfaring med det skandinaviske arbejdsmarked og med Interreg-projekter.
Den 1. oktober 2024 kl. 9.30-12.30 (kaffe og tilmelding fra kl. 9.00) på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus, får du mulighed for netop dette, under vejledning af Interregs projektrådgivere Erik Johansson, Lone Hylander, Sofie Håkansson og Arshia Tousi. Vi slutter af med frokost kl 12.30.
Fra programmet:
- Nikolaj Lubanski, COO fra Copenhagen Capacity og projektet Cross-border Talent Bridge fortæller og inspirerer om sit arbejde med blandt andet talenttiltrækning og fastholdelse af kompetencer.
- Rasmus Borregaard Hall, Viden og Udviklingschef fra Erhvervshus Dania og projektet Scandinavian Employability, fortæller og inspirerer med udgangspunkt i sit arbejde med blandt andet grænseoverskridende praktik i Kattegat-Skagerrak-regionen.
- Ruth Strøm, chefkonsulent fra Region Midtjylland giver os en overblik over tilgangen til arbejdsmarkedet i Region Midtjylland ud fra et grænseregionalt perspektiv.
- Diskussioner og gruppearbejde med mulighed for at pitche en projektidé.
Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak
Svenske, danske og norske aktører, der sammen ønsker at drive samfundsudviklende projekter på tværs af grænserne, har mulighed for at søge op til 60 procent i støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Et af de "indsatsområder", hvor projekter kan modtage støtte, er det, vi kalder Grænseløst arbejdsmarked.
På vores hjemmeside kan du lære os at kende eller gøre dig klar til at søge midler.
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men alle deltagere betaler selv transport og eventuel overnatning i forbindelse med arrangementet. Du skal tilmelde dig på forhånd, senest den 25. september (tilmeldingsfristen er forlænget).
Velkommen!