Højteknologisk samarbejde fremmer fibroseforskning

Anja Schmidt-Christensen

Anja Schmidt-Christensen.

Op mod 45 procent af alle dødsfald i industrialiserede lande er forårsaget af fibrose. Ved hjælp af grænseoverskridende forskning, herunder det højteknologiske MAX IV-laboratorium i Lund, Sverige, kan viden om fibrose øges - og en kur kan være på vej.

Artiklen blev første gang publiceret i januar 2020 på overgransen.eu.

– Fibrose er en form for ardannelse, der kan påvirke og skade alle typer af organer og væv i kroppen. Fibrosen beskadiger organets funktioner så fremt den ikke behandles. Et sådant eksempel er skrumpelever, levercirrhose, hvor den berørte person ofte dør af leversvigt, forklarer Anja Schmidt-Christensen Eksternt link..

Anja er biolog og håber, at hendes forskning vil øge forståelsen for, hvad fibrose gør ved kroppen. Med mere viden kunne det være muligt at stoppe processen gennem en form for lægemiddelbehandling.

I det højteknologiske MAX IV-laboratorium uden for Lund bruges synkrotronlys; en teknologi der viser højopløsnings 3D-billeder af fibrosepåvirket lever. Teknologien kan hjælpe med at bevæge Anjas forskning fremad.

– Vi skal bruge de tekniske kompetencer, der findes på MAX IV til at eksperimentere med synkrotronlys, siger Anja Schmidt-Christensen.

Som én blandt 194 unge forskere er Anja blevet bekendt med faciliteterne i MAX IV og ESS i Lund. Forskerne har
fået uddannelse og kundskaber i, hvordan de kan anvende MAX IV’s synkrotronlys og ESS-faciliteternes neutroner i deres forskning. Uddannelsen – MAX4ESSFUN – har været en del af projektet ESS & MAX IV: Cross Border science and society Eksternt link. og er en uddannelse, som har skabt en grænseoverskridende vidensamfund. Projektet blev delfinansieret af EU programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.

– Vi har virkelig haft gavn af MAX4ESSFUN og samarbejdet over Øresund. Immunologer fra Lunds Universitet har arbejdet tæt sammen med eksperter i synkrotronbaseret mikrotomografi fra MAX IV og eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet, der har været gode til at håndtere
en stor mængde data og analysere dette, siger Anja Schmidt-Christensen og uddyber:

– Samarbejdet bringer forskningen til et højere niveau.

Som én blandt 41 forskere blev Anja Schmidt-Christensen udpeget til at fortsætte samarbejdet på tværs af landegrænserne med HALOS Eksternt link.-projektet. HALOS binder ESS og MAX IV sammen med DESY og europæiske XFEL-fabrikker i Hamburg.

Se en film

Anja Schmidt-Christensen fortæller om sin forskning.