Our site is also available in English

Visit our English pages
Close

Klimaudfordringerne kræver samarbejde over grænser

Foto: Canva

Ekstremt vejr stopper ikke ved landegrænserne. Oversvømmelser, hedebølger og storme rammer os alle, og klimaudfordringerne kræver fælles handling. Arbejder du med klimatilpasning og risikoreduktion? Med 60 procent finansiering fra Interreg kan din organisation udvikle løsninger sammen med partnere i Danmark og Norge.

I det sydlige Skandinavien kæmper mange med de samme klimaudfordringer som eksempelvis oversvømmer. Her giver det mening at gå sammen på tværs af landegrænser og udvikle løsninger, siger Andreas Zilcken, projektrådgiver hos Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er et EU-program, der finansierer projekter, som vil løse fælles samfundsudfordringer; blandt andet inden for klimatilpasning.

Andreas Zilcken

Andreas Zilcken, projektrådgivare. Foto: Marius Volden.

Hvad kan projekterne handle om?

Lige nu støtter Interreg flere projekter, der arbejder med klimatilpasning, for eksempel:

  • Afprøvning af klimasikring med radardata og AI i Landskrona og København
  • Test af “grønne vægge” på bygninger for at forsinke vandstrøm i byområder
  • Klimatilpasset naturforvaltning af vandmiljøer

Projekter, der får støtte, kan lave mange forskellige slags aktiviteter. Det kan være videndeling mellem kommuner og regioner, udvikling af nye metoder, pilotprojekter og test af nye teknologier, opbygning af samarbejdsnetværk, informations- og påvirkningsarbejde og meget mere, fortæller Andreas.

Hvem kan søge?

En grundlæggende betingelse for et Interreg-projekt er, at mindst to partnere fra mindst to forskellige lande (Sverige, Danmark, Norge) deltager i projektet.

Alle typer af organisationer kan søge finansiering, bortset fra enkeltpersoner og enkeltmandsvirksomheder.

Ofte indgår en offentlig organisation i projekterne, men sammensætningen varierer. Det kan være kommunale eller regionale selskaber, forskningsinstitutioner, virksomheder og brancheorganisationer, siger Andreas.

Hvor mange penge er til rådighed?

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak har cirka ti millioner euro tilbage til klimatilpasningsprojekter. Projekterne varierer i størrelse – fra 200.000 euro til flere millioner euro for de såkaldte hovedprojekter. Interreg finansierer op til 60 procent af omkostningerne.

Et godt råd er at starte med et etårigt forprojekt med et samlet budget på højst 100.000 euro. Så får I mulighed for at lære hinanden at kende i partnerskabet og udvikle en endnu skarpere projektidé, som senere kan blive til et hovedprojekt, siger Andreas Zilcken.

Hvorfor vælge Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

  • Vi tilbyder rådgivning og støtte gennem hele ansøgningsprocessen.
  • I får mulighed for at arbejde strategisk på tværs af landegrænser.
  • Programmet er forankret i 14 regioners udviklingsplaner.
  • Vi finansierer både forprojekter (op til 100.000 euro) og hovedprojekter uden øvre grænse.

Hvordan foregår en ansøgning?

  1. Besøg interreg-oks.eu – her kan du lære os at kende og få indblik i, hvad der skal til for at gennemføre et projekt.
  2. Formulér en projektidé.
  3. Kontakt Andreas Zilcken eller en af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerraks andre projektrådgivere. Ring eller send en mail for at booke et møde. Vi har kontorer i København, Göteborg og Malmö.
  4. Præsenter en klar idé ved at udfylde vores projektidéformular.
  5. Hold øje med næste ansøgningsrunde og send din ansøgning inden for perioden. Ansøgningsrunde 2026:1 er åben i januar-februar 2026 og er sidste chance for at søge om et treårigt projekt. I senere runder bliver projekterne kortere.

Mere læsning

Hvad synes andre om at drive et Interreg-projekt?

Det har vi bedt en etnologistuderende om at undersøge. Læs gerne artiklen om Interreg merværdi.

Eksempler på projekter inden for klimatilpasning