Øresundsregionen fremhæves ofte som et af Nordeuropas stærkeste vækstområder. Her mødes to lande, to hovedstæder og en koncentration af kompetencer, forskning og erhvervsliv, som kun få regioner kan matche. Området rummer mere end ti millioner indbyggere, og over 30 videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til et tæt og dynamisk vidensmiljø. Alligevel er integrationen langt fra gnidningsfri. Grænsekontrol, forskellige regelsæt og utilstrækkelig infrastruktur betyder, at regionens fulde potentiale ikke bliver udnyttet.

- Kontakterne på tværs af Øresund er på mange måder tættere end nogensinde før, men der er stadig barrierer, som gør, at samarbejdet ikke fungerer helt så smidigt, som det kunne, siger Magnus Schönning, programchef for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS).

Udfordringerne spænder fra gentagne forstyrrelser i togtrafikken til forskelle i skattesystemer og arbejdsmarkedsmodeller. Rejsetider, som tidligere var forudsigelige, bliver mere usikre, og det påvirker både pendlere og virksomheder. For arbejdsgivere betyder det sværere adgang til kvalificeret arbejdskraft, og for enkeltpersoner en mere uforudsigelig hverdag. Selv mindre forsinkelser eller usikkerhed i transporten kan få store konsekvenser, når marginerne i forvejen er små.

Regionen rummer også en tydelig asymmetri. På den ene side ligger København: en storby med omkring to millioner indbyggere. På den anden side en svensk region med godt 600.000 indbyggere i det sydvestlige Skåne.

- København er en stærkere motor, og byens påvirkning på Skåne er betydelig. Samtidig kunne København i endnu højere grad drage nytte af relationen, hvis integrationen fungerede bedre, siger Magnus Schönning.

På trods af de korte afstande er det fortsat relativt få, der dagligt pendler over Øresund. Forskelle i systemer, omkostninger og infrastruktur får mange til at fravælge det. Samtidig er det netop disse forskelle, der skaber dynamik i regionen; fra løn- og skatteniveauer til efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft. Behovet for samarbejde vokser derfor, ikke mindst i takt med at samfundets udfordringer bliver stadig mere komplekse. Klimatilpasning, kompetenceforsyning og sikkerhed kræver løsninger, der rækker ud over nationale grænser og administrative skel.

Her spiller Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak en central rolle som drivkraft for grænseoverskridende samarbejde. Programmet, som finansieres af EU, støtter projekter, hvor aktører fra mindst to lande samarbejder inden for områder som innovation, grøn omstilling, transport og et grænseløst arbejdsmarked. Projekterne gennemføres i partnerskaber mellem blandt andet offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder og bygger på, at aktørerne bringer forskellige kompetencer og perspektiver i spil.

– Vi plejer at sige, at én plus én kan blive tre. Det handler om at kombinere forskellige kompetencer og synsvinkler; ikke blot om at gøre det samme parallelt i hvert sit land, siger Magnus Schönning.

Netop her afgøres mange projekters succes. Det er ikke nok blot at samle flere aktører. Værdien opstår først, når de reelt supplerer hinanden. Én udvikler, en anden tester, og en tredje implementerer. Når rollerne er forskellige, opstår resultater, som ikke ville være mulige inden for rammerne af ét enkelt land, og løsningerne bliver ofte mere robuste.

Et konkret eksempel findes inden for fertilitetsområdet, hvor svenske og danske aktører har kombineret deres respektive styrker. Resultatet er ikke blot nye metoder, men også, at over 330 børn er blevet født som led i projekterne. Det viser, hvordan samarbejde kan få direkte betydning for menneskers liv og samtidig bidrage til medicinsk udvikling. På samme måde har projekterne hjulpet mennesker i arbejde på tværs af grænsen og understøttet virksomheder i udviklingen af nye løsninger. Siden 2019 har mere end 2.500 personer fået job gennem indsatser i regi af programmet, hvilket styrker arbejdsmarkedet og forbedrer matchningen mellem kompetencer og behov.

– Mange af vores projekter skaber direkte værdi for erhvervslivet, også selv om virksomhederne ikke altid er formelle partnere. Det afgørende er resultaterne – ikke præcis hvordan samarbejdet er sammensat, siger Magnus Schönning.

Hvordan ser et grænseoverskridende samarbejde så ud i praksis?

– Ofte begynder det med, at aktører fra forskellige lande identificerer en fælles udfordring. Derefter opbygges partnerskabet skridt for skridt, nogle gange med et mindre forprojekt, hvor idéen afprøves, inden den skaleres op i et større hovedprojekt, forklarer han.

Arbejdet handler om at fastlægge fælles mål, fordele rollerne klart og udvikle aktiviteter, der gennemføres sammen i setdet for sideløbende. Netop graden af reelt grænseoverskridende samarbejde er central i vurderingen af, hvilke projekter der opnår støtte.

Interreg kan finansiere op til 60 procent af projektomkostningerne og fungerer samtidig som støtte gennem hele processen; fra idéudvikling til gennemførelse. Ambitionen er at gøre det lettere at samarbejde på tværs af grænser, uden at projekterne drukner i administration eller unødigt komplekse strukturer.

– Vi forsøger hele tiden at finde en balance, hvor vi stiller nødvendige krav uden at belaste projekterne med unødig bureaukrati. Tiden skal bruges på at skabe resultater i stedet for på rapportering, siger Magnus Schönning.

Samtidig forandrer verden sig hurtigt. Corona-pandemien, en forværret sikkerhedssituation i Europa og en mere fragmenteret geopolitisk virkelighed har sat nye temaer på dagsordenen.

– Vi ser en klar stigning i projekter med fokus på forsvar, beredskab og sikkerhed. Det er et område, der går på tværs af alle vores indsatsområder, siger han.

Spørgsmål om robusthed, modstandsdygtige transportsystemer og samfundssikkerhed fylder stadig mere; også i projekter, der tidligere havde et andet fokus. I bund og grund handler det om at opbygge samfund, der både kan håndtere kriser og gennemføre langsigtede omstillinger. Samtidig giver Interreg Öresund-Kattegat-Skagerraks’ syvårige programperioder stabile rammer for samarbejde og sikrer en langsigtet finansiering, selv i en omskiftelig omverden.

– I tider, hvor der er en tendens til national tilbagetrækning, bliver det endnu vigtigere at holde fast i samarbejdet. Mange af de udfordringer, vi står overfor, stopper ikke ved landegrænserne, siger Magnus Schönning.

Potentialet i Øresundsregionen er stadig langt fra fuldt udnyttet. Men i takt med at flere samarbejder ser dagens lys, vokser der også en mere integreret region frem, hvor grænsen i stigende grad bliver en ressource frem for en barriere, og hvor løsningerne netop bliver bedre, fordi de udvikles i fællesskab.

Artiklen blev første gang bragt i tillægget Framtidens Öresund, udgivet sammen med Sydsvenskan og Dagens Industri den 25. og 27. april 2026.