Our site is also available in English

Visit our English pages
Close

Ny VR-teknologi hjælper børn med nåleskræk

Barn med VR-headset på sig sitter i förälders knä och får en spruta.

Projektet CareWare Nordic 2 har ladet børn, der er bange for nåle, bruge VR briller som distraktion under nålestik. Foto: Matthew Gormly / Leap for Life

For mange børn, og også en del voksne, kan det være angstprovokerende at få en sprøjte eller aflevere en blodprøve. Frygt for nåle kan skabe uro og gøre et besøg i sundhedsvæsenet stressende for både barnet, forældrene og personalet. I Interregprojektet CareWare Nordic 2 har man taget moderne teknologi i brug for at hjælpe børn, der er bange for at blive stukket.

Peter Uppman

Peter Uppman. Foto: Alexander Hall

Peter Uppman, innovationsstrateg i Region Halland, fortæller:

“Vi møder rigtig mange børn i Halland, som er bange for at blive stukket. Det er et stort problem, og personalet er ikke altid sikre på, hvordan de bedst håndterer det.

Gennem Interreg-projektet CareWare Nordic, som vi driver i Region Halland sammen med Leap for Life og danske partnere, har vi fået kontakt med en dansk virksomhed, der tilbyder en VR-løsning, som kan distrahere børnene.

Børnene spiller et spil, mens indgrebet foregår. Så lægger de ikke mærke til, at de får et stik i armen. Det giver en tryg oplevelse for barnet – og for forælderen.

Da vi prøvede løsningen af på klinikken og på børneafdelingen, viste det sig, at den faktisk virker. Børnene elsker det, og nu har vi et helt nyt problem: når prøven er taget, og de er midt i spillet, vil de ikke gå derfra.

Drømmen er, at alle børn får en lige så positiv oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet. Det er et godt eksempel på, hvordan samarbejde på tværs af landegrænser kan gøre en reel forskel i vores egen praksis.”

Peter Uppmans fortælling stammer fra en film produceret af Leap for Life og CareWare Nordic 2. Eksternt link, åbner i nyt vindue.

Om CareWare Nordic 2

VR-initiativet er en del af CareWare Nordic 2, et EU finansieret Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-projekt, der har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder, offentlige organisationer, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund. Målet er at udvikle fælles løsninger, der kan bruges i velfærdssektoren. Brugen af VR til at afhjælpe nåleskræk er et godt eksempel på, hvordan digital innovation kan gøre en reel forskel i sundhedsvæsenet.

Projektets partnere har været Leap for Life og Region Halland samt Aarhus Kommune (VTH), Teknologi i Praksis (TIP), Viborg Kommune, Business Viborg (TUCV), SOSU Østjylland og Region Midtjylland. Virksomheden bag VR løsningen hedder Khora Virtual Reality.

"CareWare Nordic 2 er et tydeligt eksempel på, hvordan samarbejde på tværs af lande kan skabe nye muligheder. Med støtte fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak har vi kunnet udvikle og afprøve VR‑baserede løsninger sammen, og de skaber nu reel værdi i sundhedssektoren. Erfaringerne viser, at grænseoverskridende samarbejde kan bidrage til bedre pleje og er en nøgle til den videre udvikling”, siger Virginia Wiman, projektleder i Leap for Life.

Vil du vide mere om værdien af Interreg-projekter?

Til jer, der vil søge Interreg-finansiering