Åbner for nye projektansøgninger i starten af 2025
Der er mere end 40 millioner euro tilbage til grænseoverskridende projekter i det sydlige Skandinavien. Den 13. januar åbner Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-programmet for projektansøgninger.
Når Interreg-programmet gennemfører sin sjette ansøgningsrunde, 13. januar til 14. februar 2025, vil tre af de fire indsatsområder være åbne for nye projektansøgninger. Indsatsområdet Innovation och entreprenørskab vil stadig være lukket, da der kun er ganske få midler her, hvorimod Grøn omstilling, Transport og mobilitet samt Grænseløst arbejdsmarked vil være åbne.
- Netop nu er der ca. 40 millioner euro at søge til projektfinansiering til resten af programperioden, men med stor sandsynlighed er der mere end det til rådighed, eftersom vi ved at nogle af de igangværende projekter ikke anvender alle sine penge, säger programchef Magnus Schönning.
Når det handler om projektansøgninger er der i øjeblikket to områder, som er særligt prioriterede for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak programmet.
- Vi imødeser i særlig grad projektansøgninger, som handler om klimatilpasning og risikoreduktion inden for området Grøn omstilling samt ansøgninger, der vil styrke det skandinaviske arbejdsmarked inden for indsatsområdet Grænseløst arbejdsmarked, siger Magnus Schönning.
Læs mere og ansøg
Du kan se alle detaljer om den kommende ansøgningsrunde 2025:1 her. Her kan du også læse mere om, hvordan du skal gøre i ansøgningsprocessen.