Syv projekter søger finansiering fra Interreg

Syv partnerskaber søger mere end 83 millioner danske kroner til at gennemføre Interreg-projekter over grænserne i det sydlige Skandinavien.

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerraks første af to planlagte ansøgningsrunder i 2025 blev afsluttet den 14. februar. Der kom i alt syv ansøgninger.

Fem projekter søger i insatsområdet et Grænseløst arbejdsmarked, hvilket er en markant stigning fra tidligere ansøgningsrunder. Til sammenligning søgte sammenlagt seks projekter i perioden 2022-2024.

– Vi har arbejdet målrettet på at få ansøgninger inden for dette område, som handler om at skabe en åben og grænseløs arbejdsmarkedsregion mellem landene. Derfor er det rigtig glædeligt, at vi nu har fået så mange ansøgninger, siger programchef Magnus Schönning.

Spredte aktører

Ifølge ansøgningsmaterialet vil to arbejdsmarkedsprojekter gennemføre aktiviteter i Øresundsområdet, to i Kattegat-Skagerrak-området, og ét projekt arbejder på tværs af begge områder, altså hele Öresund-Kattegat-Skagerrak-regionen.

– Det viser, at vi har haft succes med at tiltrække aktører fra forskellige steder. Det er vi glade for, siger Magnus Schönning.

To projekter om Grøn omstilling

De to øvrige ansøgninger er inden for Grøn omstilling, nemlig vedvarende energi og cirkulær økonomi.

Samlet set søger de syv projekter 8,94 millioner euro fra EU's Regionalfond, mens norske aktører har ansøgt om 2,2 millioner euro fra den norske Interreg-pulje.

I midten af juni vil Interreg Öresund-Kattegat-Skagerraks styrings- og overvågningsudvalg træffe beslutning om, hvilke projekter der får finansiering.

Vil du vide mere om Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?