Vil du være med til at forme fremtidens grænseoverskridende transport?

Foto: Canva
Transportområdet er i hastig udvikling. Femern Bælt-forbindelsen åbner nye muligheder, men også bekymringer, som kan føre til flaskehalse og ujævne trafikstrømme. Med op til 60 procent finansiering fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak kan grænseoverskridende projekter bidrage med løsninger, der gør en forskel.

Niels Boye, projektrådgiver. Foto: Marius Volden
Store forandringer er på vej inden for transport, og endnu større muligheder venter. Når Femern Bælt-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland står klar, skabes nye, hurtigere forbindelser for både gods og mennesker mellem Skandinavien og resten af Europa.
Indvielsen af tunnelen er planlagt til 2029. Det giver store muligheder for gods- og persontransport, men vi kan også forvente udfordringer, siger Niels Boye, projektrådgiver hos Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak med fokus på transport.
Flaskehalse, ujævne trafikstrømme og manglende koordinering på tværs af landegrænser er bekymringer, der kan bremse udviklingen. Her kan Interreg-finansierede projekter gøre en forskel.
Hvad kan projekterne handle om?
EU-programmet har stadig 10 millioner euro til investering i transportprojekter. Pengene kan ikke bruges til at asfaltere veje eller bygge broer, men Interreg-projekter har allerede bidraget til vigtige analyser, fortæller Niels Boye.
Eksempler på tidligere Interreg-projekter er Øresundsmetroen mellem København og Malmö, hvor flere forundersøgelser er blevet finansieret af Interreg. Også en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør har fået støtte.
I et Interreg-projekt kan man for eksempel analysere kapaciteten på godskorridorer, etablere samarbejder mellem havne for bedre beredskab, sikkerhed og effektivitet eller udvikle konkrete løsninger og anbefalinger. Der er også mulighed for at få støtte til pilottests.
Vi har projekter, der undersøger, hvordan nærskibsfart kan aflaste vejnettet for godstransport. Der er også projekter, der har analyseret og skabt grundlag for, hvordan ladeinfrastrukturen til tunge transporter kan udbygges, siger Niels Boye.
Hvem kan søge?
En grundlæggende betingelse for et Interreg-projekt er, at mindst to aktører fra mindst to forskellige lande – Sverige, Danmark eller Norge – deltager som partnere.
Når det gælder, hvem der kan være med, er det nemmere at sige, hvem der ikke kan: enkeltpersoner og enkeltmandsvirksomheder. I transportprojekter kan det være en fordel, hvis en større aktør eller en national myndighed er involveret – enten som partner eller tilknyttet – for at sikre forankring af både mål og resultater.
Offentlige aktører er oplagte ansøgere til Interreg-finansiering. Men vi ser også brancheorganisationer, transportkunder, forskningsmiljøer, teknologileverandører, science parks og grænseoverskridende organisationer som mulige projektpartnere, siger Niels.
Hvorfor Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?
- Vi tilbyder rådgivning og støtte gennem hele ansøgningsprocessen.
- I får mulighed for at arbejde strategisk på tværs af landegrænser.
- Programmet er forankret i 14 regioners udviklingsplaner.
- Vi finansierer både forprojekter (op til 100.000 euro) og hovedprojekter uden øvre grænse.
Hvordan foregår en ansøgning?
- Besøg interreg-oks.eu – her kan du lære os at kende og få indblik i, hvad der skal til for at gennemføre et projekt.
- Formulér en projektidé.
- Kontakt Niels Boye eller en af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerraks projektrådgivere. Ring eller skriv for at booke et møde. Vi har kontorer i København, Gøteborg og Malmø.
- Præsenter din idé tydeligt ved at udfylde vores projektidéformular.
- Hold øje med næste ansøgningsrunde og indsend din ansøgning inden for perioden. Næste ansøgningsrunde har åbent fra januar til febriar 2026. Det er også sidste mulighed for at søge om et treårigt projekt. I de efterfølgende runder bliver projekterne kortere.
Mere læsning
Hvad siger andre om at arbejde med Interreg-projekter?
Det har vi ladet en etnologistuderende undersøge. Læs gerne artiklen om Interregs merværdi.
Exempel på projekt inom transport
- Grønn Jyllandskorridor
- SCALE
- Value4Sea
- Cargo Express
- Öresundsmetron Eksternt link. (fra programperioden 2014-2020)
- Strategisk analys/forberedende studie af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg Eksternt link. (fra programperioden 2014-2020)