FLORENCE

Hver fjerde patient, der er blevet opereret for tarmkræft, får komplikationer, der i værste fald fører til døden. Med kunstig intelligens vil FLORENCE forbedre diagnosticering, prognose og behandling af tarmkræftpatienter.

Genindlæggelse, langvarige smerter og i værste fald dødsfald. Komplikationerne efter en tarmkræftoperation kan være alvorlige. FLORENCE er et dansk-svensk-norsk projekt, der vil bruge avanceret teknologi til at skabe et værktøj, som sundhedspersonale

Værktøjet vil være baseret på kunstig intelligens (AI), som i denne sammenhæng er analysemetoder. Forenklet handler det om, at en computer modtager store mængder information om patienter. AI-værktøjet i computeren styrer informationen og vælger, hvad der synes at være relevant for behandlingen af hver enkelte patient. En computer kan behandle, gemme og interoperere meget mere information end mennesker. AI-værktøjet kan derfor hjælpe læger med at træffe en mere præcis beslutning for den enkelte patients behandling.

Projektet ser brugen af avanceret teknologi inden for kolorektal cancerkirurgi som en innovativ tilgang, der skaber muligheder for nye partnerskaber og samarbejder på tværs af landegrænser. Nogle af de forventede resultater er at styrke samarbejdet mellem virksomheder og sundhedsvæsenet, at reducere behandlingsforløbet for patienterne og dermed spare penge, og at der vil være færre komplikationer for patienterne.