2 Ansøg om støtte

Her kan du læse om og få praktiske råd til, hvordan du søger om støtte fra programmet. Du får også oplysninger om de betingelser, der gælder, samt de kriterier, som ansøgningen vurderes efter.

Min ansökan

Selve ansøgningen om støtte sker i ansøgningsportalen Min ansökan Eksternt link, åbner i nyt vindue., som er en digital platform til ansøgning om støtte. I Min ansökan søger du også om udbetaling for projekter, der har fået bevilget støtte.

2.1 Ansøgningsprocessen trin for trin

Her kan du se en oversigt over processen med at søge om støtte fra programmet. Nærmere oplysninger om ansøgningsprocessen findes i de øvrige dele af kapitel 2 ”Ansøg om støtte".

1. Projektidé
Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak finansierer projekter, der skal løse fælles samfundsproblemer. Hvis jeres projekt passer ind i et af indsatsområderne: Innovation og iværksætteri, grøn omstilling, transport og mobilitet samt grænseløst arbejdsmarked, kan du søge om støtte fra programmet.

2. Kontakt en rådgiver og udfyld projektidé formularen.
Projektrådgiverne kan hjælpe med oplysninger og rådgivning om programmets mål og retningslinjer. For at projektrådgiverne kan hjælpe på den bedste måde, er det nemmere, hvis ideen er formuleret skriftligt. På programmets hjemmeside findes en projektidéformular, hvor I kortfattet kan beskrive projektidéen, som I kan udfylde og sende til sekretariatet. Der er tid til møder, diskussioner og feedback, indtil I indsender ansøgningen. Husk, at projektideen skal være baseret på et konkret behov.

3. Opbyg et partnerskab
Projektet skal have mindst to partnere fra to af landene, Danmark, Sverige eller Norge. I bør stræbe efter et partnerskab med relevante og komplementære kompetencer bestående af aktører fra eksempelvis offentlige virksomheder, erhvervslivet, forskning, uddannelse og foreninger.

For at lette gennemførelsen er det en god idé at begrænse antallet af partnere som I involverer i projektet. Store partnerskaber kan give administrative udfordringer samt vanskeligheder med at formulere et fælles projektmål og opnå fælles resultater. Husk, at aktører sagtens kan deltage i projektet uden at være partnere – for eksempel som målgruppe, i netværk, eller referencegrupper. For at være partner er det nødvendigt at afsætte ressourcer til både konkrete og administrative opgaver. At være partner i et projekt kræver en større indsats i gennemførelsen af projektet sammenlignet med andre måder at deltage på.

Hvis du ikke allerede har en projektpartner, er det muligt at deltage i forskellige arrangementer, som afholdes af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak programmet. Her kan du præsentere din idé for potentielle projektpartnere.

4. Forankring af projektet
Forankringen af projektet i egen organisation og med andre målgrupper fremmer forudsætningerne for, at både ansøgningen og gennemførelsen af projektet kan lykkes. Arbejdet med ansøgning, finansiering og projektmål bliver lettere, hvis ledelsen prioriterer arbejdet og ser projektet som en del af organisationens udvikling. Derfor er det godt, hvis I kan forankre jeres projektidé i forskellige styrende dokumenter, såsom forretningsplaner og regionale udviklingsplaner. Når fordelene ved at deltage i projektet er klare, øges sandsynligheden for at projektet har de nødvendige ressourcer.

5. Lav et udkast til ansøgning, og beskriv projektet
Lav et udkast til projektbeskrivelse og budget ved at inddrage hele partnerskabet. Fælles projektplanlægning er grundlæggende i et grænseoverskridende projekt.

De projekter, der lykkes med at nå deres mål, kommunikerer tydeligt fra begyndelsen. Brug kommunikation i ansøgningsfasen til at påvirke, hvordan partnerskaber, politikere og omverdenen ser behovet for dit projekt.

I udkastet til ansøgningen skal I beskrive

  • Projektets mål, resultater og effekter
  • Aktiviteter: Hvad der skal gøres for at nå projektets mål, hvordan det skal gøres, af hvem og hvornår.
  • Organisation

Planlægning er afgørende for en vellykket ansøgning. Det øger chancerne for at nå projektets mål. Start med at sammensætte en projektgruppe med viden om:

  • Emneområdet
  • Kommunikation
  • Projektledelse
  • Økonomi
  • Indkøb

Med disse kombinerede kompetencer er det lettere at vurdere, hvor meget tid og ressourcer projektet har behov for.

6. Book et møde
Send udkastet til en projektrådgiver og aftal et møde. Sørg for at inkludere både en økonom og en projektleder samt at hele partnerskabet er repræsenteret. Aftal gerne flere møder med vores rådgivere. Du forventes at have løbende kontakt med sekretariatet, efterhånden som din projektansøgning udvikler sig.

7. Indsend ansøgningen
Ansøgningen med bilag indsendes via ansøgningsportalen ”min ansökan”.
Hvis I ansøger om et hovedprojekt, indsender du din ansøgning under en af vores ansøgningsrunder senest på den angivne dato. Information om aktuelle ansøgningsrunder findes på programmets hjemmeside. Du kan finde flere oplysninger om registrering af din ansøgning i afsnit 2.2 ”Min ansökan".

8. Vurdering af ansøgningen
Hvis ansøgningen opfylder de grundlæggende krav til støtteberettigelse inden for programmet rammer, vil den blive vurderet på grundlag af programmets udvælgelseskriterier. Under behandlingen kan der være behov for yderligere oplysninger, for at ansøgningen kan vurderes. Støtteberettigede ansøgninger skal derefter prioriteres (godkendes eller afvises) af programmets styringskomité, eller overvågningsudvalg. Beslutninger træffes ved konsensus.

9. Afgørelser om støtte
Fra det tidspunkt hvor ansøgningen indgives går der cirka tre måneder, før I modtager en afgørelse. Hvis styrings- eller overvågningsudvalget har godkendt jeres ansøgning, vil du modtage et tilsagnsbrev med afgørelse om støtten sammen med de betingelser, der gælder for at støtten kan udbetales. Hvis din ansøgning ikke godkendes, vil du modtage et afslag med en kort begrundelse for afgørelsen.

2.2 Registrer ansøgningen om støtte

Ansøgningen om støtte indsendes digitalt via portalen Min ansökan Eksternt link.. For at registrere ansøgningen skal du først logge ind på portalen med et brugernavn og adgangskode. Svenske organisationer kan også logge ind med bank-ID. Det er muligt at gemme arbejdet og vende tilbage på et senere tidspunkt for at arbejde videre på ansøgningen. I ”min ansökan” kan du få teknisk støtte, svar på ofte stillede spørgsmål og vejledning til ansøgningsskemaet.

Når du er logget ind, skal du vælge at søge projektstøtte og derefter udfylde hele ansøgningsskemaet.

Du kan læse mere om at registrere ansøgning om støtte i afsnit 9 Min ansökan.

2.3 Forprojekt – forenklet procedure for ansøgning om støtte og udbetaling

I kan søge finansiering til et forprojekt, hvis I for eksempel har en idé som skal udvikles videre før I ansøger om et hovedprojekt. Formålet med et forprojekt skal være at forberede gennemførelsen af et hovedprojekt inden for et af programmets indsatsområder.

De aktiviteter, der kan gennemføres er for eksempel at:

  • Forberedende analyser og undersøgelser til at identificere, hvilke problemstillinger et fremtidigt samarbejde kan fokusere på.
  • Opbygning af et projektpartnerskab for det fremtidige samarbejde gennem fælles planlægningsmøder og lignende.

Et forprojekt er underlagt de samme grundlæggende regler som et hovedprojekt. Det som gør forprojekter anderledes er:

Forenklet omkostningsmodel – faste beløb
Forprojekter, der er omfattet af forenklingsmodellen med faste beløb, har en forenklet proces for udbetaling af støtte. Bevilget EU-finansiering er baseret på projektets budgetterede omkostninger. Støtten udbetales som et fast beløb, forudsat at den endelige rapport om projektet godkendes af det fælles sekretariat.

Bemærk, at modellen med faste beløb ikke gælder for norske partnere. I disse tilfælde kræves der dokumentation for de faktiske omkostninger.

Hvornår kan jeg ansøge?
Ansøgninger modtages løbende. I perioden fra midten af juni til midten af august er der dog ingen håndtering av ansøgninger.

Udvælgelseskriterier
Ansøgningen vurderes ud fra udvælgelseskriterierne i kapitel 2.5.7.

Maksimalt beløb
EU-budgettet for et forprojektet kan højest udgøre 100 000 euro, hvilket indebærer 60 000 euro i EU-støtte. Derudover tilkommer det norske budget på højest 60 000 euro, hvilket indebærer 30 000 euro i norsk støtte.

Maksimal projekttid
Projekterne kan maksimalt køre i 12 måneder. Efter projektperiodens afslutning har projektet yderligere 1,5 måneder til indberetning og slutrekvisition.

Antal partnere Partnerskabet skal bestå af deltagere fra mindst to af programmets tre lande: Sverige, Danmark og Norge. Af praktiske årsager bør højst én partner per land deltage.

Finansieringsgrad
Forprojekter modtager lige som hovedprojekter op til 60 % i støtte af de godkendte omkostninger. For norske organisationer gælder 50 % finansiering fra programmet.

Forprojektet skal foregå inden for en af programmets fire indsatsområder
Vælg mellem innovation og iværksætteri, grøn omstilling, transport og mobilitet eller grænseløst arbejdsmarked. Indledningsvis skal I angive, hvilke af programmets specifikke mål forprojektet vil bidrage til at nå.

Sådan ansøger du
Ansøgningen om støtte sker via portalen ”min ansökan”. Når du skal angive projekttypen, vælger du "Forprojekt". Vejledning til udfyldelse af ansøgningen findes under værktøj på programmets hjemmeside Eksternt link, åbner i nyt vindue.. Vær opmærksom på at anvisningerne for forprojekter er forskellige fra de, der gælder for hovedprojekter. Formularen i ”Min ansökan” er dog den samme.

Ingen revision
Den forenklede omkostningsmodel betyder, at der ikke foretages nogen revision af udgifterne før støtten udbetales. Der er ikke noget krav om at kontrollere de faktiske udgifter i forbindelse med projektet og dets aktiviteter. Udbudsloven og reglerne om oplysningspligt skal dog overholdes. Læs mere om regler for informationsforpligtigelser i kapitel 3 ”Gennemføre projekt” i programhåndbogen.

Rapportering og udbetaling
Umiddelbart efter projektets afslutning skal der ved den endelige rekvisition sendes en slutrapport for forprojektet til sekretariatet. I slutrapporten skal I beskrive de aktiviteter, der er udført og deres resultater. Forprojektet rapporterer udelukkende på en indikator, nemlig ”Organisationer, som samarbejder over grænserne”. Det er vigtigt, at den endelige rapport indeholder dokumentation og beskrivelser, der beviser levering, og at projektet er gennemført i henhold til tilsagnsbrevet.

Slutrapportering af forprojektet og efterfølgende ansøgning om støtte til et hovedprojekt
Eftersom formålet med forprojekter er at forberede gennemførelsen af et hovedprojekt skal der foreligge et resultat af forprojektet som der refereres til i anmodningen om udbetaling.

2.4 Småskaliga projekt

Mindre projekter er et godt alternativ til et hovedprojekt for aktiviteter, der kan gennemføres under en begrænset tid med færre deltagende partnere. Formålet med mindre projekter er ikke begrænset til en bestemt type af indsatser.

Mindre projekter er omfattet af de samme grundlæggende regler som hovedprojekter. Det som gør mindre projekter anderledes er:

Forenklet procedure – faste beløb
Mindre projekter omfattes af forenklingsmodellen faste beløb, som indebærer en forenklet procedure for udbetaling af støtte. Beviljet EU-støtte er baseret på de budgeterede omkostninger i projektet. Støtten udbetales som et fast beløb under forudsætning af at projektets slutrapport godkendes af det fælles sekretariat.

Vær opmærksom på at faste beløb ikke kan anvendes af norske partnere; der kræves et regnskab for de faktiske omkostninger.

Hvornår kan man søge?
Vi tager løbende imod ansøgninger. I perioden fra midten af juni til midten af august er der dog ingen håndtering av ansøgninger.

Højeste beløb
EU-budgettet for mindre projekter må ikke overstige 200.000 euro, hvilket indebærer 120.000 euro i støtte. Derudover tilkommer det norske budget, hvor det højeste beløb vurderes per projekt.

Maksimal projekttid
Normalt gennemføres projekterne på 6 – 18 måneder, men de kan løbe over 3 år. Efter projektperioden afslutning har projektet yderligere 1,5 måned til afrapportering og slutrekvisition.

Antal partnere
Partnerskabet skal berstå af mindst en deltager fra mindst to af programmets tre lande: Sverige, Danmark og Norge. Af praktiske hensyn bør antallet af partnere, der deltager fra hvert land være begrænset.

Finansieringsgrad
Mindre projekter kan ligesom øvrige projekter få op til 60 % af de godkendte udgifter finansierede. Norske aktører kan få sine udgifter finansieret med op til 50 procent fra programmet.

Mindre projekter skal arbejde inden for et af programmets fire indsatsområder
Vælg mellem Innovation og entreprenørskab, Grøn omstilling, Transport og mobilitet samt Grænseløst arbejdsmarked. Angiv foreløbigt hvilet af programmets specifikke mål som projektet skal bidrage til at opfylde.

Sådan ansøger du
Ansøgningen om støtte udarbejdes i det elektroniske system ”Min ansökan”. Når du skal angive projekttype vælger du alternativet ”Huvudprojekt”. Der findes en vejledning til, hvordan ansøgningen skal udfyldes i ansøgningsformularen i ”Min ansökan”.

Ingen revision
Forenklingsmodellen betyder, at der ikke foretages nogen form for revision af udgifter før støtten udbetales. Det er ingen krav om at dokumentere de faktiske udgifter i forbindelse med projektet og dets aktiviteter. Dog skal reglerne om udbud samt reglerne om informations-forpligtelsen overholdes.

Rapportering og udbetaling
Umiddelbart efter projektets afslutning, ved slutrekvireringen, skal en slutrapport for projektet sendes til sekretaritet. I slutrapporten skal I beskrive de gennemførte aktiviteter og de opnåede resultater. Det er vigtigt at slutrapporten indeholder materiale og beskrivelser, der dokumenterer, hvad der er opnået og at projektet er gennemført i overensstemmelse med beslutningen om støtte. Vær opmærksom på at mindrer projekter som omfattes af reglerne om statsstøtte, med undtagelse af de minimis, ikke kan anvende modellen med faste beløb og at projektregnskaberne i de tilfælde skal revideres.

2.5 Betingelser og grundlæggende krav

I dette afsnit kan du læse om de grundlæggende forudsætninger og vilkår, der gælder for at få støtte fra programmet. Betingelserne er baseret på det programdokument, der er godkendt af EU-Kommissionen, lovgivningsmæssige rammer på EU-plan og nationalt plan og generelle betingelser for afgørelser om støtte.

2.5.1 Det kan man få støtte til

I kan søge om støtte til aktiviteter inden for et af programmets fire indsatsområder. Projektpartnere fra Danmark og Sverige kan få op til 60 procent af sine udgifter finansieret af ERUF. Norske projektparnere kan få sine udgifter finansieret med op til 50 procent fra de norske Interreg midler. For at omkostningerne skal være berettiget til støtte, skal projektet overholde de forordninger, der regulerer gennemførelsen af programmet.

Danske aktører, der søger støtte til aktiviteter, der tematisk hører til en af de brancher eller teknologiområder, der fremgår af "Strategi for erhvervsfremme i Danmark 2020 – 2023", skal sikre, at deres projekter ikke modarbejder den igangværende konsolidering af det danske klyngelandskab. Det kan f.eks. gøres ved at inddrage den pågældende nationale klyngeorganisation som partner i projektet. Det kan endvidere ske ved f.eks. at indgå en samarbejdsaftale med den relevante nationale klyngeorganisation, eller ved at tilbyde klyngeorganisationen at være en del af projektets styregruppe/referencegruppe.

2.5.2 Hvem kan ansøge?

Alle typer organisationer kan søge om støtte, både offentlige og private. Eksempler på offentlige organisationer er universiteter og højskoler, regioner, kommuner og offentlige myndigheder. Eksempler på private organisationer er private aktieselskaber, non-profit virksomheder og økonomiske foreninger.

Enkeltmandsvirksomheder og privatpersoner kan ikke søge om støtte.

2.5.3 Hvornår skal man ansøge

Oplysninger om indkaldelser af ansøgninger og ansøgningsfrister offentliggøres løbende på programmets hjemmeside. Ansøgninger til forprojekter modtages løbende.

Startdatoen for jeres projekt kan tidligst være dagen, hvor ansøgningen sendes ind. Desuden må startdatoen for jeres projekt ikke være for langt ude i fremtiden. Derfor skal den startdato, I angiver i jeres ansøgning, være før datoen for møderne i styrings- eller overvågningsudvalget for prioritering af projekter i den efterfølgende ansøgningsrunde.

  • Fristen for at bevilge nye projekter er ddmmåååå. Dato endnu ikke fastlagt.
  • Fristen for et bestemt projekts projektperiode er ddmmååååå. Dato endnu ikke fastlagt.
  • Fristen for indsendelse af den endelige rapport er ddmmåååå. Dato endnu ikke fastlagt.

2.5.4 Særlige betingelser for private aktørers deltagelse

På grund af statsstøtte- og konkurrenceretlige regler er der særlige betingelser for private virksomheders deltagelse. Oplysninger om disse betingelser findes i afsnittet om statsstøtte. Private overskudsgivende aktører kan ikke være leadpartnere, eller norske projektejere.

2.5.5 Udbetaling af støtte bagud

Udbetaling af støtte sker bagudrettet og I skal anmode om udbetaling i henhold til tilsagnsbrevet, normalt to gange om året. Når I ansøger om udbetaling, skal I vedlægge en statusrapport og anden relevant dokumentation.

2.5.6 Vurdering af ansøgningen – væsentlige krav til støtteberettigede

Her kan du læse om, hvad der sker, når jeres ansøgning vurderes, og på hvilket grundlag ansøgninger om støtte godkendes eller afvises.

En ansøgning om støtte skal opfylde en række grundlæggende krav i henhold til de forordninger, der regulerer programmets gennemførelse. Ansøgninger, der opfylder de grundlæggende krav, behandles i henhold til programmets udvælgelseskriterier. Ansøgninger, der ikke opfylder de grundlæggende krav, vil ikke blive vurderet og vil få et afslag.

Grundlæggende krav:

  • Passer ind i programmet
    Ansøgningen skal passe ind i programmet og bidrage til et af dets specifikke mål.
  • I overensstemmelse med vilkårene
    Ansøgningen skal være i overensstemmelse med vilkårene i den aktuelle ansøgningsrunde.
  • Princippet om ikke at forårsage væsentlig skade
    Indholdet af ansøgningen skal være i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade på grundlag af en række miljømål, der er fastsat i EU's taksonomiforordning. Meningen med princippet er, at de aktiviteter, der udføres, ikke må forårsage væsentlig skade i forhold til de miljømål, der er fastsat i taksonomiforordningen, artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852.
  • Støtteberettigede aktiviteter og omkostninger
    Aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede i henhold til programmet og gældende EU-regler samt nationale regler.
  • Støtteberettiget geografisk område
    En ansøgning skal have partnere fra mindst to af programmets tre deltagende lande. En grænseoverskridende retlig enhed, eller en europæisk gruppering for territorialt samarbejde i en af programmets medlemsstater med medlemmer fra mindst to lande i programmet kan også være partnere. Støtteberettigelse kræver, at effekter på og fordele for indsatsområdet kan identificeres.
  • Fyldestgørende ansøgning
    Hele ansøgningen skal udfyldes korrekt og underskrives af den leadpartner og, hvor det er relevant, også af den norske projektejer. Derudover skal de obligatoriske bilag til ansøgningen udfyldes. Den fuldstændige ansøgning skal være sekretariatet i hænde senest på ansøgningsperiodens sidste dag.
  • Medfinansiering
    Projektets partnerskab skal i fællesskab bidrage til medfinansieringen. Projektet skal opfylde programmets krav om medfinansiering fra offentlige eller private partnere i henholdsvis medlemsstaterne og Norge.
  • Additionalitet
    Driftsstøtte til etablerede ordinære eller lovpligtige aktiviteter ydes ikke. Det skal oplyses, at projektansøgningen er nyskabende med hensyn til indhold, type, organisation eller implementeringsform. Indholdet kan bygge på erfaringer og resultater fra tidligere Interreg-projekter eller andre samarbejder. Programfinansiering bør være en udløsende faktor for, at projektet kan gennemføres tidligere, på kortere tid eller kvalitativt er bedre, end det ellers ville have været muligt.


2.5.7 Bedømmelse af ansøgningen - udvælgelseskriterier

Hvis ansøgningen er fuldstændig og opfylder de øvrige væsentlige krav, går den videre til en vurdering i henhold til udvælgelseskriterierne, som fastlægges af programmets overvågningsudvalg på det første møde.

Udvælgelseskriterierne er kvalitative og bør give vejledning om, hvilke projekter der bedst bidrager til at opfylde programmets mål. Vurderingen af projektansøgninger foretages af programsekretariatet og beskrives i de dokumenter, der forelægges styrings- eller overvågningsudvalget.

Programmet har fire udvælgelseskriterier; 1) grænseoverskridende merværdi, 2) gennemførelseskapacitet, 3) resultatorientering og bidrag til programmets målsætninger og 4) bæredygtig udvikling. De fire udvælgelseskriterier er igen opdelt i to eller tre dele.

Alle dele af hvert udvælgelseskriterium bedømmes efter en skala fra "svagt" (1 point) over "middel" (3 point) til "stærkt" (5 point). Således kan et projekt i vurderingen score mellem 9 og 45 point.

Hvis mindst hver anden, eller to ud af tre kriterier, inden for hvert udvælgelseskriterium vurderes som "middel" eller "stærkt", kan det fælles sekretariat indstille projektet til prioritering i styrings- eller overvågningsudvalget.

Udvælgelseskriterium 1 - Grænseoverskridende merværdi

Begrundelsen for hvorfor projektet bør gennemføres på tværs af grænserne bør gennemsyre mål, aktiviteter, forventede omkostninger, resultater og effekter. Det er vigtigt, at projektet beskriver "hvordan", og ikke bare angiver "at" der findes en grænseoverskridende merværdi.

1. Grænseoverskridende aktiviteter og ressourcer
Begrundelsen for hvorfor og hvordan man arbejder med den givne udfordring/mulighed på tværs af grænserne kan synliggøres ved, at aktiviteterne og ansvaret fordeles mellem landene og gennemføres på tværs af grænser med relevante og supplerende kompetencer. Projektets budget skal vise, hvordan aktiviteter og ressourcer fordeles mellem partnere og lande.

2. Grænseoverskridende resultater og effekter
Den grænseoverskridende merværdi vurderes i forhold til, om projektet bidrager til at styrke, udvikle eller integrere områder, der er adskilt af landegrænser, men som rummer fælles udfordringer, eller muligheder, der med fordel kan løses i fællesskab.

I ansøgningen skal projektet vise overførselsværdien, og at det giver resultater inden for et eller flere af følgende områder i programmets geografi:

  • forbedring af administrative og institutionelle strukturer
  • udvikling af metoder, modeller, data og viden
  • løsninger på problemer og udfordringer eller udnyttelse af muligheder
  • opnåelse af kritisk masse – f.eks. ved at samle ressourcerne for at skabe et større fælles potentiale end der findes i den enkelte region, eller det enkelte land.

Udvælgelseskriterium 2 - Gennemførelseskapacitet

Projektets gennemførelseskapacitet kan påvises med en beskrivelse og begrundelse af partnerskabets sammensætning og kompetence, intern og ekstern forankring samt struktur og ressourcer.

1. Partnerskab og forankring
Projekterne bør have et godt sammensat partnerskab med relevante aktører, der har kendskab til de berørte spørgsmål og den nødvendige kapacitet til at gennemføre projektet.
Aktørerne skal have:

  • ekspertise
  • ejerskab
  • administrativ kapacitet
  • økonomisk forståelse
  • erfaring med projektledelse

Partnerskabet skal kunne dokumentere, hvordan de har arbejdet med at forankre projektideen og hvordan projektet forventer at inddrage målgrupperne under projektets gennemførelse. Programmet prioriterer, hvor det er relevant, projekter med erhvervslivet som deltager eller målgruppe.

2. Projektstruktur
For at sikre, at projektet kan gennemføres så godt som muligt, skal der være prioriterede ressourcer og en klar struktur for, hvordan projektet skal gennemføres.

Et projekt med en klar struktur bør indeholde en klar:

  • tids- og aktivitetsplan
  • gennemsigtigt udgiftsbudget
  • sammenhæng mellem aktiviteter og budget
  • beskrivelse af projektets organisation, arbejdsmetoder, ledelse og styring

Udvælgelseskriterium 3 - Resultatorientering og bidrag til programmets mål

Det skal fremgå, hvordan projektet bidrager til programmets mål, at der er en klar sammenhæng mellem udfordringer/muligheder, aktiviteter og projektmål, samt hvordan det fører til resultater og varige effekter.

1. Bidrag til et specifikt mål
Projektet og dets forventede resultater skal bidrage til at nå programmets mål. Dette gøres ved at:

  • bidrage til det valgte specifikke mål
  • bidrage til aktivitets- og resultatindikatorerne for det valgte specifikke mål

Projektet skal placeres inden for et af programmets fire indsatsområder. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvordan projektet bidrager til at nå det specifikke mål for det indsatsområde, som projektet har valgt, og hvordan det bidrager til udviklingen af et af delområderne, eller hele indsatsområdet.

2. Projektlogik
Projektet skal indeholde en klar rød tråd mellem udfordring/mulighed, projektmål, aktiviteter, resultater og effekter. Projektets evne til at bidrage til resultater og effekter demonstreres bedst gennem velplanlagte og velbeskrevne aktiviteter, der modsvarer beskrevne udfordringer med indhold, der forventes at føre til projektets mål. Projektets udgifter skal stå i et rimeligt forhold til projektets aktiviteter.

3. Resultater og langsigtede effekter
Ansøgningen skal beskrive projektets indvirkning og effekt på programområdet i et langsigtet perspektiv. Partnerskabet skal beskrive, hvordan projektets resultater vil bestå efter projektets afslutning, f.eks. ved at få resultaterne implementeret direkte hos deltagende partnere eller andre organisationer, eller gennem varige samarbejdsstrukturer.

Udvælgelseskriterium 4 - Bæredygtig udvikling

Projektet skal tage højde for bæredygtig udvikling i planlægningen, i gennemførelsen og i forhold til de forventede resultater.

1. Analyse og målsætning
Ansøgningen skal tage højde for projektets bæredygtighedseffekt. Projektet skal analysere den aktuelle situation i forhold til ligestilling mellem mænd og kvinder, ligebehandling og ikke-diskrimination samt klima og miljø. Projektet skal sætte et eller flere mål for den ønskede forandring.

2. Resultater og forandring
Ansøgningen skal beskrive, hvordan projektet vil arbejde med bæredygtighedsvirkningen. Ligestilling mellem mænd og kvinder, ligebehandling og ikke-diskrimination samt klima og miljø kan bruges som redskaber i projektets aktiviteter for at opnå bedre projektresultater. Projektet skal i sine aktivitetsbeskrivelser vise, hvordan projektet skal fungere for at nå de fastsatte mål for forandring.

Udvælgelseskriterier for forprojektet

For ansøgninger til forprojekter vurderes kun følgende udvælgelseskriterier og -elementer:

  • Grænseoverskridende merværdi
    • Grænseoverskridende aktiviteter og ressourcer
  • Gennemførelseskapacitet og partnerskab
    • Partnerskab og forankring
    • Projektplan og budget
  • Resultatorientering og bidrag til programmets må
    • Bidrag til et specifikt mål
    • Projektlogik

Årsagen hertil er, at de øvrige kriterier og dele ikke kan vurderes tilstrækkeligt præcist på grund af forprojekternes korte varighed. Desuden er forprojekter kendetegnet ved, at de primært har til formål at føre til et hovedprojekt, som kan bidrage til at opfylde de øvrige kriterier/dele.

Hvis mindst en af delene under hvert udvælgelseskriterium vurderes som "middel" eller "stærkt", kan det fælles sekretariat anbefale, at forprojektet prioriteres.

2.5.8 Så længe kan projektet vare

Et hovedprojekt kan vare op til tre år samt yderligere halvanden måned til udarbejdelse af en endelig redegørelse. I den tid, der er til rådighed for at kunne lave den endelige redegørelse, er det kun udgifter til udarbejdelse af den endelige rapport og bogføringen, der er støtteberettiget.

2.5.9 Geografisk støtteberettiget område

For at et projekt kan komme i betragtning, skal resultatet være til gavn for indsatsområdet, som består af følgende regioner:

  • Öresund: projekter med partnere fra Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland.
  • Kattegat-Skagerrak: projekter med partnere fra regionerne Midtjylland, Nordjylland, Halland, Västra Götaland, Agder, Oslo, Vestfold og Telemark samt Viken.
  • Öresund-Kattegat-Skagerrak: projekter med partnere fra begge delområder.

Aktiviteter uden for programområdet

I har mulighed for at samarbejde med aktører og arrangere aktiviteter uden for programområdet, forudsat at det tilfører en værdi til projektet, der gavner programområdet.

For at en aktivitet uden for programområdet kan anses for at tilføre projektet merværdi til gavn for programområdet, skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Aktiviteten er en central del af projektet.
  • Aktiviteten bidrager til det specifikke mål, I søger støtte til.
  • I kan forklare, hvordan aktiviteten gavner programområdet.
For at aktiviteter uden for programområdet kan komme i betragtning, skal de desuden godkendes i tilsagnsbrevet. Hvis I planlægger at udføre aktiviteter uden for projektets programområde, skal I beskrive dem i ansøgningen om støtte og forklare, hvordan de gavner programområdet samt angive en anslået pris for aktiviteterne.

Konferencer, arrangementer, investeringer, forskning eller lignende, som organiseres eller gennemføres uden for programområdet, anses for at være aktiviteter, der gennemføres uden for programområdet. Rejser, studiebesøg for ansatte i projektet, deltagelse i konferencer og lignende anses imidlertid ikke for aktiviteter, der gennemføres uden for programområdet.

Partnere uden for programområdet

Hvis I inkluderer en partner i projektet, der befinder sig uden for programområdet, svarer det til at udføre en aktivitet uden for programområdet. Hvis I planlægger at inddrage en partner, der befinder sig uden for programområdet, skal denne være placeret i et land inden for Den Europæiske Union, hvor forvaltningsmyndigheden kan indgå kontrol- og revisionsaftaler med en myndighed i det pågældende land.

2.5.10 Partnerskab

Partnerskabet skal bestå af deltagere fra mindst to af programmets tre lande, Sverige, Danmark og Norge. Partnerskabet skal samarbejde om udvikling og gennemførelse af projektet samt om personale og/eller finansiering.

Et partnerskab består af en række roller, der er obligatoriske. Partnerskabet skal blive enige om, hvilke organisationer der skal have hvilke roller. Rollerne er leadpartner, norsk projektejer, koordinerende partner og partner.

Leadpartner

Alle projekter skal have en leadpartner i Sverige eller Danmark, som er ansvarlig for:

  • Underskrivelse af ansøgningen om støtte og efterfølgende beslutningsskrivelse.
  • Aftale om betingelserne for projektets gennemførelse med de øvrige projektpartnere i en partnerskabsaftale.
  • Sikring af gennemførelsen af hele projektet.
  • Sikring af, at de omkostninger, som der redegøres for af alle partnere (kun EU) er blevet udbetalt og i øvrigt er støtteberettigede i forhold til beslutningen om støtte samt de gældende regler.
  • Samling af udgifter fra Sverige og Danmark i en ansøgning om udbetaling af EU-støtte.
  • Modtage udbetaling ag EU-støtte og videreformidle til projekets øvrige partnere.
  • Have rollen som koordinerende partner i deres land, se nedenfor under koordinerende partner.

Vær opmærksom på at private overskudsgivende aktører ikke kan være Lead partner, eller Norsk projektejer.

Projektlederen er ansvarlig for at koordinere gennemførelsen af projektet og kan være ansat hos den leadpartner, den norske projektejer eller en anden projektpartner. Projektlederen er også ansvarlig for kontakten til sekretariatet.

Koordinerende partner

Projektet skal have en koordinerende partner i Sverige og Danmark. Den koordinerende partner indsamler regnskaber fra alle partnere i deres eget land med henblik på national kontrol og fungerer som et led i dialogen med den nationale kontrollant. Derudover kan en koordinerende partner bistå de øvrige partnere med administration for at lette deres deltagelse i projektet, som derefter reguleres i partnerskabsaftalen. Leadpartner er altid koordinerende partner i sit land. Der bør således være enten en leadpartner, eller en koordinerende partner, i Sverige og Danmark.

Norsk projektejer

Hvis projektet har en norsk partner, skal der findes en norsk projektejer, der vil:

  • Underskrive ansøgningen om støtte
  • Være modtager af det norske Interreg-tilskud og registrere alle norske udgifter i projektet
  • Være ansvarlig for projektets gennemførelse i Norge
  • Rapportere projektets udgifter til Viken Fylkeskommune
  • Opgøre norske udgifter i en fælles ansøgning om udbetaling af norsk interrreg-støtte.
  • I Norge er det den norske projektejere, der bogfører og betaler alle omkostninger. Andre norske partnere, der deltager i projektet, bidrager med medfinansiering og fakturerer deres omkostninger til den norske projektejer.

Partner

Alle partnere er ansvarlige for at bidrage til projektet i henhold til ansøgningen og afgørelsen. Hver partner er ansvarlig for sin medfinansiering og omkostninger i forhold til den nationale kontrol.

2.5.11 Oplysningspligt

Støttemodtagerne skal oplyse, at støtten til projektet kommer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Støttemodtagere, der ikke opfylder oplysningspligten, kan være forpligtet til at tilbagebetale en del af støtten.

Hvert projekt skal også have en kommunikationsstrategi og en person, der er ansvarlig for kommunikation. Desuden skal projekter med en EU-budget på over 5 millioner euro arrangere et informationsarrangement, der involverer EU-Kommissionen og den forvaltende myndighed.

Du kan læse mere om oplysningspligten i afsnit 3.3 Oplys om støtten.

2.5.12 Evaluering

Projekter med et budget på over 4 millioner euro vil være underlagt en særlig betingelse for indkøb af en ekstern evaluering som følger projektets gennemførelse.

Den evaluator, der er tilknyttet projektet, skal løbende redegøre for resultater og give anbefalinger, så jeres projekt kan nå sine mål. I redegør løbende for resultater til projektstyregruppen og statusrapporter til programsekretariatet.

Projektevaluering handler om at indfange og beskrive, hvordan jeres projekt gennemføres, og hvilke resultater og effekter det giver. Hvilke resultater ville have manglet, hvis projektet ikke havde eksisteret? Hvordan bidrager projektet til udviklingen af de regioner, hvor I er aktive, og til programmets mål?

Projektevaluering kan hjælpe jer med at opnå de resultater, I har som mål. Når I evaluerer løbende, kan I ændre projektets retning i god tid, hvis I får indikationer på, at målene ikke nås med den aktuelle måde at arbejde på.

Allerede i starten af projektperioden skal I inddrage en ekstern aktør, der vil følge projektets gennemførelse tæt. For eksempel kan det være et konsulentfirma eller et universitet. Leadpartner og projektstyregruppen bør deltage aktivt og tage ansvar for projektevalueringens resultater.

Husk at medtage evalueringsomkostninger i projektets budget. Læs mere om evaluering i afsnit 3.4.

2.6 Beskriv projektet

Beskrivelsen af projektet og af, hvordan det bidrager til ØKS-programmets mål, er en central del af ansøgningen. For at vurdere, hvor godt jeres projekt bidrager til at opfylde programmets mål, anvender sekretariatet udvælgelseskriterier, som I kan læse om i afsnit 2.5.7.

Her kan du læse om, hvad der er vigtigt at tage højde for, når du beskriver dit projekt. En detaljeret vejledning om, hvordan du udfylder ansøgningen om støtte, finder du i afsnit 9 "Vägledning Min ansökan".

I ansøgningen skal I beskrive og begrunde projektet ud fra følgende parametre:

  • Behov, målgruppe og forankring
  • Grænseoverskridende merværdi
  • Sammenhæng med andre projekter
  • Forbindelse til strategier, politikker og initiativer
  • Mål, resultater og langsigtede effekter
  • Aktiviteter
  • Indikatorer
  • Bæredygtighedsaspekter
  • Partnerskab og organisation

2.6.1 Behov, målgruppe og forankring

Behov og målgruppe

Det skal fremgå af projektbeskrivelsen, hvilke behov der opfyldes, hvem der udgør målgruppen, og hvordan projektet er forankret hos målgruppen.

I skal redegøre for:

  • Behov i form af problemer, udfordringer eller muligheder, der danner grundlag for projektet.
  • På hvilken måde projektet bidrager til at løse problemet eller gribe muligheden.
  • Målgruppen, I henvender jer til, og hvorfor.
  • Hvordan projektet er forankret i jeres egen organisation, eksternt og i målgruppen.

Forankring

Det er vigtigt, at I forankrer projektet internt i jeres egen organisation og eksternt i andre målgrupper. På den måde skaber I forudsætningerne for gennemførelsen af projektet og for, at resultaterne kan udnyttes, når projektet er afsluttet. Det bør derfor fremgå, hvordan og hvem der skal forvalte resultatet.

2.6.2 Grænseoverskridende merværdi

Formålet med Interreg er at arbejde sammen om at håndtere fælles samfundsmæssige udfordringer og gribe de muligheder, der kan realiseres gennem grænseoverskridende samarbejde. Det bør være klart, hvordan projektet bedre imødekommer behovet gennem grænseoverskridende samarbejde. Dette er definitionen af grænseregionalt merværdi, som er et af udvælgelseskriterierne ved vurderingen af projekter. En central del af ansøgningen er derfor at beskrive merværdien ved at gennemføre projektet sammen med aktører i Sverige, Danmark og Norge.

I projekter, hvor der er grænseregionalt merværdi, udvikles fælles løsninger gennem fælles aktiviteter og ny viden udvikles til at håndtere fælles udfordringer. Samarbejdet på tværs af nationale grænser har således tydeligt bidraget til at opnå det grænseoverskridende resultat

I nogle projekter kan behovet for at opnå kritisk masse være det, der motiverer samarbejdet. Det kan for eksempel handle om fælles infrastruktur, eller fælles markedsføring af regionen.

Den grænsregionale merværdi handler også om at synliggøre fordelene ved det grænseoverskridende samarbejde og gavne hele ØKS-området.

Den grænsregionale merværdi skal være tydelig i tids- og aktivitetsplanen, projektmålene og de forventede resultater. Det er vigtigt, at beskrivelsen af projektet fokuserer på, "hvordan" den grænsregionale merværdi skal realiseres, og ikke kun "at" der er en grænsregionalt merværdi. For at synliggøre ansøgningens grænsregionale merværdi kan aktiviteter og ansvar fordeles mellem lande med relevante og supplerende kompetencer.

I jeres beskrivelse skal I redegøre for:

  • Hvilke grænseoverskridende udfordringer, problemer eller muligheder projektet vil arbejde med.
  • Hvordan projektet vil arbejde med og realisere den grænseregionale merværdi.
  • Hvorfor projektet ikke kan gennemføres med samme resultat i et nationalt program.
  • Hvorvidt og hvordan det grænseoverskridende samarbejde vil fortsætte efter projektets afslutning.

Brug gerne programmets grænseregionale trappe:

Basis. Vi lærer den anden side at kende og begynder at skabe et samarbejde. 1. Vi gennemfører fælles aktiviteter og lærer nye ting sammen. 2. Vi skaber en fælles løsning, som bliver bedre end hvis vi gør det separat. 3. Vi fører resultatet videre til noget permanent og grænseregionalt efter projektets afslutning.

Trappen skal fortolkes således: Fundamentet med at ”Vi lærer den anden side at kende og begynder at etablere et samarbejde” skal være på plads, før der ansøges om et hovedprojekt. Fundamentet består af viden om, hvem man skal samarbejde med, med hvilket formål og hvordan samarbejdet skal udformes. Det er muligt at søge om midler til et forprojekt for at skabe et sådant fundament og danne et projektpartnerskab.

Et hovedprojekt kan derefterhandle om indsatser på et eller flere af de tre trappetrin. På det lave niveau består den grænseregionale merværdi i at gennemføre fælles aktiviteter. Det næste trin handler om at skabe fælles løsninger, og det tredje skridt handler om at gøre de grænseoverskridende resultater bestående.

2.6.3 Sammenhæng med andre projekter

Jeres projekt skal bidrage med noget nyt og give merværdi i forhold til andre tiltag på indsatsområdet. For at sikre, at jeres projekt har merværdi, er det vigtigt at undersøge, hvad der allerede er gjort regionalt, nationalt og internationalt. Hvis du ved, at den samme type projekt, som du har til hensigt at gennemføre, allerede er gennemført af en anden aktør, skal du beskrive, hvad dit projekt kan tilføje yderligere og hvordan du forestiller dig at kontakterne mellem projekterne skal være.

2.6.4 Strategier, politikker og initiativer

I skal beskrive, om projektet bidrager til eller har forbindelser til strategier, initiativer eller politikker på internationalt, nationalt eller regionalt plan. Disse omfatter makroregionale strategier, strategier for smart specialisering (S3, RIS3), regionale udviklingsstrategier og andre.

2.6.5 Mål, resultater og indikatorer

I skal sætte et mål ud fra de behov, der ligger til grund for projektet og beskrive, hvilke kortsigtede resultater der skal være opnået, når projektet er afsluttet. Desuden skal projektets mål have en klar forbindelse til et af programmets specifikke mål. Der skal også være en klar sammenhæng mellem projektets mål og de aktiviteter (præstationer), I planlægger. Alle projekter følges op med et sæt obligatoriske aktivitets- og resultatindikatorer. Når I ansøger, skal I vælge mindst én aktivitet og én resultatindikator, der skal bruges til at følge op på jeres projekt. Både programmet og jeres ansøgning er baseret på denne resultatkæde.

Resultatkæde Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

Resultatkæde Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

Langsigtede resultater

I skal også rapportere om de langsigtede resultater, I forventer. Hvordan I vil bruge disse resultater efter projektets afslutning, og hvordan I derved bidrager til at nå programmets konkrete mål på længere sigt.

Redegør for:

  • Projektets mål og sammenhængen med målgruppens behov.
  • Hvordan projektets mål er forbundet med det programspecifikke mål.
  • Hvilke aktiviteter der skal gennemføres, og hvordan disse skal bidrage til at nå projektmålet.
  • Hvilke kortsigtede resultater, der forventes at opstå under gennemførelsen af projektet, som er nødvendige for at nå målet.
  • Hvordan resultaterne skal udnyttes, når projektet er afsluttet. Hvem der vil bruge resultaterne, og hvordan.
  • Hvilke langsigtede resultater der forventes at fremkomme, og hvordan disse resultater vil bidrage til det programspecifikke mål.

Resultatorientering og bidrag til programmets mål er et af programmets udvælgelseskriterier. Læs mere om udvælgelseskriterierne i kapitel 2.5.7.

2.6.6 Tids- og aktivitetsplan

I ansøgningen om støtte skal I præsentere en tids- og aktivitetsplan. I skal beskrive, hvilke arbejdspakker og tilknyttede aktiviteter der skal udføres hvornår, og hvad de anslås at koste. Aktiviteterne skal være relevante i forhold til mål og forventede resultater. Klart beskrevne aktiviteter er afgørende for at vurdere projektets relevans i forhold til programmets mål, og om de omkostninger, der budgetteres med, er rimelige. For at styringen af projektet kan være effektiv, bør antallet af aktiviteter begrænses.

For hver aktivitet skal I beskrive:

  • Hvad I skal gøre
  • Hvordan I skal gøre det
  • Hvornår I skal gennemføres aktiviteten
  • Hvem der skal udføre aktiviteten
  • Hvordan aktiviteten bidrager til at nå projektets mål

Projektets startdato kan tidligst være den dato, hvor ansøgningen indsendes, og aktiviteterne kan ikke påbegyndes før projektets startdato. Projektets aktiviteter kan højst fortsætte indtil den angivne slutdato.

Mens I planlægger aktiviteterne, bør I tænke på projektets budget og hvilke ressourcer I skal bruge til at gennemføre aktiviteterne. Læs mere om budgettering i afsnit 2.7.

2.6.7 Bæredygtig udvikling

Der er tre bæredygtighedsområder, der skal tages i betragtning ved ansøgning om støtte til ÖKS-programmet. Det drejer sig om:

  • Ligestilling mellem mænd og kvinder
  • Ligebehandling og ikke-diskriminering
  • Klima og miljø

I ansøgningen skal I beskrive den aktuelle situation inden for de tre bæredygtighedsområder på strukturelt niveau i forhold til temaområdet for Jeres projekt. I skal beskrive den aktuelle situation inden for hvert af de tre bæredygtighedsområder ved at forklare, hvorfor det ser ud som det gør i dag og hvad konsekvenserne kan blive på længere sigt.

Derudover skal I også udtrykke Jeres ambition om forandring på et strukturelt niveau, gennem projektets arbejds-/temaområde, inden for mindst ét af de tre bæredygtighedsområder. Det kan f.eks. handle om at modvirke mangler i de strukturer, der hersker i dag. Bemærk, at det ikke er relevant at beskrive, hvordan partnernes interne organisation, eller den praktiske gennemførelse af projektet foregår på en bæredygtig måde. I skal altså ikke beskrive, hvordan partnerskabet vælger for eksempel at rejse miljøvenligt eller spise vegetarisk på konferencer.

Bæredygtighedsområderne skal også bruges som en løftestang for at opnå bedre projektresultater. I ansøgningen skal I vise, hvordan I bruger mindst ét af bæredygtighedsområderne som et værktøj til at understøtte gennemførelsen af projektet og opnå bedre projektresultater. I Tids- og aktivitetsplanen skal det også fremgå, hvordan I vil gøre dette. En måde at integrere bæredygtighed på kan for eksempel være, at I udvider Jeres perspektiver i forhold til udvælgelse af testpersoner, eller at I tager hensyn til flere parametre, når I udvikler nye metoder. Måske er der nye vinkler, som ikke er undersøgt før, som I kan anvende, når I kommunikerer om projektet, således at flere i målgruppen kan identificere sig med aktiviteterne.

Læs mere om bæredygtighedsområderne i programdokumentet, somfindes på programmets hjemmeside Eksternt link..

Ligestillingsanalyse

For at analysere jeres aktuelle situation i forhold til ligestilling mellem mænd og kvinder og som udgangspunkt for jeres fremadrettede ligestillingsarbejde inden for rammerne af projektet, kan I bruge følgende metode. I kan også bruge metoden til at analysere den aktuelle situation og betingelser for at arbejde med ikke-diskriminering.

Analysen er baseret på fem punkter:

  1. Nuværende situation – hvad er situationen for henholdsvis kvinder og mænd?
  2. Hvorfor ser det ud, som det gør?
  3. Hvad vil konsekvenserne være på kort og lang sigt, hvis der ikke træffes foranstaltninger til bekæmpelse af ulighed mellem kønnene?
  4. Hvad kan I gøre for at imødegå konsekvenserne af manglende ligestilling?
  5. Hvordan følger I op på aktiviteterne?

Ved at lave en ligestillingsanalyse skaber I et grundbillede af punkt 1 – hvordan situationen for kvinder og mænd ser ud inden for jeres aktivitetsområde, samt betingelserne for at arbejde med ligestilling i jeres projekt.

Nedenstående model med eksempler på indhold kan I tilpasse jeres eget projekt.


Internt

Eksternt

Kvantitativ
(Hvor mange?)

  • Hvor mange kvinder og mænd sidder i bestyrelser, styregrupper, arbejdsgrupper osv.?
  • Hvor mange mænd/kvinder er tilbage, dropper ud?
  • Hvor mange kvinder/mænd deltager i projektets kerneaktiviteter?

Kvalitativt
(På hvilken måde?)

  • Hvilke stillinger har henholdsvis kvinder og mænd?
  • Hvilke ressourcer tildeles mande-/kvindedominerede dele?
  • Hvordan ser arbejdsmiljøet ud for henholdsvis kvinder og mænd?
  • Hvordan fremstilles kvinders og mænds kommunikation udadtil?
  • Er virksomheden udformet ud fra kvinders eller mænds behov? Eller begge dele?

I det fortsatte arbejde bør I overveje, hvorfor det ser ud, som det gør, og hvad konsekvenserne vil være på kort og lang sigt.

Kan jeres projekt bidrage til at modvirke de strukturer, der bidrager til ulighed mellem kønnene? Formuler et mål for, hvad I vil opnå, og lav en plan for, hvordan I vil arbejde med henholdsvis ligestilling og ikke-diskrimination i projektet. Følg også op på projektets aktiviteter ud fra et ligestillingsperspektiv.

2.6.8 Organisation, styring og partnerskab

Projektets organisation, styring og partnerskabets sammensætning er faktorer, der påvirker gennemførelsesmulighederne og hvor vellykket gennemførelsen af jeres projekt vil være. Projektets gennemførelsesmuligheder er derfor et af programmets udvælgelseskriterier.

Partnerskabet skal bestå af en relevant blanding af aktører med kompetence i og ejerskab til de problemstillinger, som projektet skal arbejde med. Derudover er det vigtigt, at partnerskabet har administrative og økonomiske ressourcer til at gennemføre projektet. Partnerskabet skal være veldefineret og repræsenteret i forhold til projektets mål. Undgå at involvere for mange partnere i projektet. Det komplicerer gennemførelsen og kan forværre forudsætningerne for at opnå fælles resultater. Når I søger om støtte, skal I kunne vise en gennemtænkt struktur for, hvordan arbejdet i projektet skal udføres og organiseres.

I bør redegøre for og beskrive:

  • Hvilken kompetencer de deltagende organisationer tilfører projektet
  • På hvilken måde projektets resultater er vigtige for de deltagende organisationer
  • Hvis organisationer uden for programmets geografi deltager i partnerskabet, skal I beskrive hvordan deres deltagelse fremmer projektets resultater og gavner programmets geografi (ÖKS)
  • De deltagende organisationers ekspertise og ejerskab knyttet til projektets formål og mål
  • Projektets ekspertise inden for administration, økonomi, indkøb og projektledelse
  • Projektets organisation, arbejdsmetoder og styring
  • Hvordan I vil arbejde med kommunikation
  • Beskriv hvordan en eventuel styre- og referencegruppe skal se ud
  • Ansvarsfordeling og roller i henhold til afsnit 2.3.11 om partnerskabskrav

2.6.9 Kommunikation

Kommunikation af projektets resultater er værdifuld. Ikke kun for de deltagende organisationer, men også i et bredere perspektiv er det vigtigt, at viden om de opnåede resultater formidles til en bredere kreds. Derudover kan arbejdet med kommunikation være med til at tydeliggøre sammenhængen mellem projektets formål, aktiviteter og mål. Det gælder både intern og ekstern kommunikation til projektets målgrupper.

I ansøgningen skal I beskrive, hvordan I vil arbejde med intern og ekstern kommunikation. I skal også angive, hvilke værktøjer, kanaler og metoder I planlægger at bruge til kommunikation.

2.7 Budget

Det er vigtigt at planlægge jeres projekts omkostninger og finansiering. I dette kapitel finder I oplysninger om budget, valuta og finansiering.

Inden I begynder at budgettere skal alle partnere i projektet også læse afsnit 3.6 Ansøg om udbetaling, kapitel 4 Regler for støtteberettigelse af omkostninger samt kapitel 5 Typer af omkostninger (for norske støttemodtagere også kapitel 6). Når I har læst dette har I alle de nødvendige oplysninger til at planlægge jeres budget.

Projektbudgettet skal være baseret på de arbejdspakker og aktiviteter, I angiver i jeres ansøgning og skal svare på de vejledende spørgsmål: Hvad skal der gøres? Hvordan skal det gøres? Hvem skal gøre det, og hvornår skal det gøres?

Omkostninger, som I medtager i budgettet, skal have en klar forbindelse til de planlagte arbejdspakker/aktiviteter og være specificerede.

I jeres budgetarbejde skal I huske:

  • Et godt budget kræver gennemtænkte og velbeskrevne aktiviteter for at sikre at de omkostninger, der budgetteres med svarer til projektets aktiviteter og realiseringen af projektets mål.
  • Beslutte, hvilke forenklede afrapporteringsmuligheder projektet vil benytte sig af.
  • At tage højde for om moms er en støtteberettiget omkostning i projektet.
  • At undersøge om jeres projekt er omfattet af statsstøtte. Læs kapitel 7 for at få flere oplysninger om reglerne for - og håndteringen af statsstøtte.

Programmets budgetbilag
Programmets budgetbilag er et obligatorisk bilag, der skal indsendes, når der ansøges om støtte. I bilaget angives de planlagte omkostninger, for projektpartnerne, i hver arbejdspakke og partnernes medfinansiering angives også. Sørg for at læse instruktionerne til budgetbilaget så I udfylder det korrekt. Budgettet skal opstilles ud fra de omkostningsarter, som I kan læse mere om i kapitel 5.

Budgettets obligatoriske omkostninger

  • Projekter med et budget på over 4 mio. euro skal budgettere med ekstern løbende evaluering af projektets gennemførelse.
  • Programmet har en obligatorisk arbejdspakke til projektledelse og kommunikation, som der skal budgetteres for.
  • For projekter med et EU-budget på over 5 mio. euro er det obligatorisk at afholde et informationsarrangement med deltagelse af Europa-Kommissionen og forvaltningsmyndigheden. For mere information, eller spørgsmål vedrørende dette, kontakt venligst programsekretariatet. Læs mere i afsnit 3.3.1. formelle krav om at informere om støtten. 
  • Danske støttemodtagere skal budgettere med revisionen af projektets udgifter i henhold til den opstillede prisliste, der findes på programmets hjemmeside Eksternt link..
  • Norske projektejere, der søger støtte på over 200.000 NOK, skal budgettere med en ekstern afsluttende revision. Dette gælder ikke for statslige myndigheder, fylkeskommuner og kommuner.

Fælles projektomkostninger
Nogle udgifter såsom projektledelse, administration og konferenceudgifter er fælles for projektet, men betales normalt af én partner. Det er ikke tilladt at sende fakturaer mellem projektpartnere for at regulere de fælles omkostninger. Regulering af sådanne fælles omkostninger kan i stedet gøres i partnerskabsaftalen.

Der er dog undtagelser fra hovedreglen om at viderefakturering ikke er tilladt. Læs mere om det i kapitel 5.6 Eksterne ydelser og ekstern ekspertise.

2.7.1 Valuta

Danske og svenske partnere skal bruge euroen som valuta i hele projektet. I ansøgning om støtte og afgørelse om støtte anvendes euro og udbetalinger foretages i euro.

Norske partnere skal bruge norske kroner som valuta. Den norske ansøgning registreres i e-servicen regionalforvaltning.no. Her håndteres beslutningerne om støtte og udbetalinger i norske kroner. Det norske budget skal også registreres i euro i e-tjenesten "Min ansökan", så projektets budget kan evalueres i sin helhed. I budgetbilaget omregnes norske omkostninger automatisk fra NOK til euro til en fast valutakurs på 10 NOK.

2.7.2 Finansiering

Jeres projekt kan finansieres, med op til 60 %, af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet. Støtten udbetales bagudrettet, efter endt revision, og udregnes på baggrund af de godkendte omkostninger.

For at projektet kan bevilges finansiering, skal projektpartnerne således selv kunne finansiere mindst 40 % af omkostningerne. Finansieringen bekræftes af det indsendte budget og en erklæring om deltagelse og medfinansiering, der indsendes i forbindelse med ansøgningen om støtte. I kan finde skabelonen til erklæringen på programmets hjemmeside Eksternt link..

Projektets EU-partner kan, om nødvendigt, aftale en anden fordeling af EU-støtten i partnerskabsaftalen, forudsat at dette ikke er i strid med statsstøttereglerne. Læs om statsstøtte i afsnit 7.

Medfinansieringen af projektet, som helhed, skal bestå af mindst 40 % offentlig eller privat medfinansiering. Hvordan projektet finansieres, skal fremgå af ansøgningen og tilsagnsbrevet.

Norske partnere i projektet skal kunne finansiere mindst 50 % af omkostningerne. Projektets norske støttemodtagere kan således finansieres med op til 50 % af norske Interreg-midler.

Ektern medfinansiering

Projektet kan medfinansieres af en offentlig eller privat aktør, der ikke er involveret i projektarbejdet. Dette kaldes ekstern medfinansiering og betyder, at den aktør der medfinansierer yder finansiel støtte, i form af kontantbeløb, til en eller flere partnere.

2.8 Forenklede omkostningsmodeller

For at lette projekternes bogføring af omkostninger findes der en række forenklede afrapporteringsmuligheder. De forenklede afrapporteringsmuligheder skal anvendes på projektniveau, hvilket betyder, at de gælder for hele partnerskabet. Vær opmærksom på at enkelte afrapporteringsmuligheder ikke er relevante for norske partnere. Afsnittet præsenterer de muligheder, I bør overveje, når I lægger budgettet for projektet, og hvad de valg betyder for jer, når I skal dokumentere omkostningerne ved ansøgning om udbetaling overfor programmet.

2.8.1 Faste beløb

Alle forprojekter samt hovedprojekter med et EU-budget på under 200.000 euro skal anvende forenklingsmodellen med faste beløb. For hovedprojekter med et EU-budget på over 200.000 euro, skal de faktiske omkostninger afrapporteres.

EU-støtten vil være baseret på jeres godkendte, budgetterede omkostninger og vil blive udbetalt som et fast beløb, forudsat at projektets slutrapport kan godkendes af det fælles sekretariat. Der er ikke noget krav om at dokumentere omkostningerne over for en national kontrollant i forbindelse med anmodningen om udbetaling, da der ikke foretages nogen revision af omkostningerne.

Det er vigtigt at huske på, at selv om der ikke vil være nogen kontrol med de faktiske omkostninger skal lovgivningen om offentlig udbud og reglerne om oplysningspligt følges.

Modellen med faste beløb gælder ikke for norske partnere. Her kræves dokumentation for de faktiske omkostninger.

2.8.2 Fast takst til kontor og administration

Det er muligt at bruge en fast takst, på 15%, til kontor og administration (overhead), som beregnes ud fra personaleomkostningerne. Det er ikke muligt at afholde faktiske omkostninger til overhead og denne faste takst er den eneste mulighed for at modtage støtte, for omkostninger til overhead. Forenklingen betyder, at I ikke skal indberette dokumentation for denne type omkostninger, når I ansøger om udbetaling.

Øvrige omkostninger skal specificeres i budgettet og afrapporteres ved ansøgningen om udbetaling.

2.8.3 Fast takst til rejser og ophold

Det er muligt at benytte en fast takst på 6% for rejse og ophold som beregnes ud fra personaleomkostningerne. Hvis projektet vælger at bruge denne faste takst betyder det, at I ikke behøver at dokumentere denne type omkostninger, når I ansøger om udbetaling. Projektet kan også vælge at indberette de faktiske omkostninger. I så tilfælde skal I budgettere med de faktiske omkostninger, ligesom der skal fremvises dokumentation når der ansøges om udbetaling.

Øvrige omkostninger skal specificeres i budgettet og afrapporteres ved ansøgningen om udbetaling.

2.8.4 Personale + fast takst for øvrige omkostninger op til 40%

Denne faste takst kan anvendes til hovedprojekter med et EU-budget på over 200.000 euro. Hvis i benytter denne mulighed afrapporterer I de faktiske omkostninger, for personale, og alle andre omkostninger refunderes med en fast takst, der kan udgøre op til 40 % af personaleomkostningerne. Muligheden gælder dog ikke for norske partnere. Her kræves der dokumentation for de faktiske omkostninger.

Hvis projektet vælger at bruge denne forenklede omkostningsmodel, gælder den for alle partnere i partnerskabet, men hver partner har sin egen beregnede procentsats for den faste takst. Når I har lagt budgettet for jeres projekt i programmets budgetbilag vil en særlig fane vise den procentdel, der skal bruges af hver partner.

Hvis projektet vælger at bruge den faste takst betyder det, at I kun afrapporterer personaleomkostninger når I ansøger om udbetaling.

Denne faste takst anbefales ikke til projekter, der er afhængige af større investeringer, der ligger til grund for deres gennemførelse, eller til projekter med høje omkostninger til køb af tjenester. Dette skyldes, at der er risiko for at projektet vil blive underfinansieret, hvis realiseringen af personaleomkostninger viser sig at være lavere end oprindeligt budgetteret.

Kriterier for anvendelse af en fast takst for øvrige omkostninger på op til 40 %:

  • Øvrige omkostninger må ikke overstige 40% af personaleomkostningerne på partnerniveau

2.8.5 Budgettering og valg af forenklede afrapporteringsmuligheder – trin for trin

Alle projekter skal:

  • Udfylde et budgetbilag, hvor der budgetteres for alle omkostninger.
  • Vælge om I vil bruge en fast takst til kontor og administration og/eller en fast takst til rejser og ophold i budgettet. Hvis I vælger en af disse faste takster, behøver I ikke at budgettere for denne typer omkostninger, men omkostningerne beregnes automatisk som en funktion af personaleomkostningerne.
  • Sørge for at budgettere med faktiske omkostninger for de resterende omkostningsarter. Det vil sige de omkostninger I forventer at have, i forbindelse med projektets aktiviteter.
  • Sørg for, at der er en klar sammenhæng mellem budgettet og tids- og aktivitetsplanen. Omkostningerne skal være tydeligt specificerede.

Når budgettet er klar, skal projektet tage stilling til de forenklede afrapporteringsmuligheder:

  • Forprojekter og hovedprojekter med et EU-budget på under 200.000 euro
    • Fast beløb (obligatorisk)
  • Hovedprojekter med et EU-budget på over 200.000 euro
    • Faktiske omkostninger - med mulighed for faste takster for kontor og administration og/eller rejser og ophold.
    • Personale + fast takst for øvrige omkostninger.
Oversigt forenklede omkostningsmodeller

Oversigt forenklede omkostningsmodeller

Norske partnere angiver altid det fulde budget i henhold til budgetbilaget. Der kræves dokumentation for alle omkostninger ved revisionen (undtagen udvalgte faste takster for OH samt for rejser og ophold).

Hjalp informationen på siden dig?