3 Gennemfør projektet

Her får du praktiske råd og du kan læse om hvad det indebærer at gennemføre et projekt, som modtager støtte fra programmet.

3.1 Start projektet

Tekster følger i den næste version af håndbogen.

3.2 Skriv partnerskabsaftale

Tekster følger i den næste version af håndbogen.

3.3 Informer om projektet

Der er behov for at prøve at nå ud og fortælle om de resultater, der er blevet realiseret inden for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak – til beslutningstagere og i sidste ende til borgerne. For at vi sammen kan vise hvilken gavn EU-finansierede projekter gør i samfundet, indsamler programmets medarbejdere statistikker og kobler dem til FN's verdensmål.

I kan bidrage ved at få jeres projekt til at besvare de spørgsmål, som analysebureauet WSP stiller projektlederne om resultaterne hvert halve år. Jeres svar danner grundlag for den statistik, vi offentliggør på programmets hjemmeside. Hvis jeres projekt ikke har besvaret spørgsmålene, vil I ikke fremgå af statistikken. Yderligere oplysninger om spørgsmålene og muligheden for at besvare undersøgelsen findes på programmets hjemmeside under overskriften "grænseløse resultater".

Værdiskabende kommunikation
Erfaringer fra tidligere Interreg-programmer viser, at vellykkede projekter i mange tilfælde har arbejdet struktureret med kommunikation. Klar kommunikation med fokus på projektets resultater skaber værdi og viden. Ikke kun for de deltagende organisationer, men også for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og for EU.

Ved at arbejde med intern og ekstern kommunikation har I også fokus på projektets problemstillinger og de aktiviteter, der skal udføres for at nå de opstillede mål.

Kommunikation skal være en integreret del af projektet. Ved at integrere kommunikation i andre aktiviteter bliver sammenhængen mellem projektets mål og de midler, der skal bruges til at nå målene, tydeligere.

Ved at definere behovet for projektet internt og eksternt på et tidligt tidspunkt med en kommunikationsplan, der har klare budskaber, er I kommet langt. Med klare budskaber kan I styrke forankringen i partnerskabet, lettere opnå finansiering og få ressourcer til projektet.

3.3.1 Formelle krav om at oplyse om støtten

I henhold til reglerne for gennemførelse af projekterne er hver partner, der er involveret i projektet, forpligtet til at informere om støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Bemærk, at forvaltningsmyndighederne under hensyntagen til proportionalitetsprincippet skal kræve en refusion på op til 2 % af støtten fra støttemodtagere, der ikke opfylder følgende oplysningskrav.

Alle partnere i projektet er forpligtet til at oplyse om støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ved at:

  • Give en kort beskrivelse af projektet, dets mål og resultater på en måde, der står i et rimeligt forhold til støtten fra programmet. Beskrivelsen skal fremgå af projektets websted samt af hver enkelt partners websted og fremhæve den finansielle støtte fra programmet. På webstedets hjemmeside skal Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-logoet være tydeligt synligt, uden at den besøgende behøver at scrolle.
  • Anvende Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-logoet i dokumenter og kommunikationsmateriale rettet mod offentligheden, projektdeltagere eller andre målgrupper for klart at fremhæve, at støtten kommer fra Interreg.
    Logoet skal anvendes som angivet i punkt 3.3.2.
  • Opstille holdbare skilte eller opslagstavler, der er klart synlige for offentligheden, og som viser Unionens emblem i overensstemmelse med de egenskaber, der er fastsat i punkt 3.3.2 “Anvisninger vedr. anvendelse af logoet”. Dette skal ske, så snart den praktiske gennemførelse af en Interreg-indsats, der omfatter fysiske investeringer eller køb af udstyr, påbegyndes, eller det købte udstyr er installeret, hvis projektets samlede omkostninger overstiger 100.000 euro.

    Støttemodtagere, der ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelse, skal på et offentligt sted vise mindst én plakat eller elektronisk skærm med oplysninger om projektet. Plakatens format skal være mindst A3, og skærmen skal være på mindst 22 tommer og i 16:9-format. Det skal fremgå af plakaten eller skærmen, at projektet har modtaget støtte fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Plakat og billede til den elektroniske skærm leveres af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.
  • For projekter af strategisk betydning og projekter, hvis EU-budget overstiger
    5.000.000 euro afholdes der i god tid et informationsarrangement med deltagelse af Kommissionen og forvaltningsmyndigheden.

Udtrykket Interreg anvendes ved siden af Unionens emblem i overensstemmelse med punkt 3.3.2 Anvisninger vedr. anvendelse af logoet.

3.3.2 Anvisninger vedr. anvendelse af logoet

Logoets opbygning

Alle Interreg programmer har samme brand: Interreg. Det grundlæggende i logoet er også fælles, bortset fra programnavnet, der placeres nederst til venstre.

Logoet findes i tre varianter: 1) standardvariant; 2) med hvid tekst; og 3) sort/hvid.

Logoet findes i tre varianter: 1) standardvariant; 2) med hvid tekst; og 3) sort/hvid.

Projekterne bør primært anvende standardvarianten (1), men den bør kun anvendes på en hvid eller lys baggrund. Mod mørkere baggrunde kan man bruge en alternativ variant med hvid tekst (2). Der findes en tredje mulighed, som skal anvendes i de tilfælde, hvor det kun er muligt at gengive logoet i sort-hvid (3).

Frit område

For at vores logo altid skal kunne læses tydeligt, skal der være et frit område omkring logoet, hvor der hverken vises tekst eller billede. Margenen er baseret på afstanden mellem Interreg og flaget (M). Hvis det er muligt, kan det frie område være større.

Frit område rundt om logoet

Der skal være et frit område rundt om logoet, der svarer til afstanden mellem Interreg og flaget (M)

Mindste størrelse

Logoet indeholder meget tekst og forskellige elementer. Derfor er det af hensyn til synligheden vigtigt, at det ikke gengives i for lille størrelse.

Minimumsbredden af logoet.

Minimumsbredden omfatter alle dele af logoet.

Tabellen viser anbefalede størrelser for forskellige medier. Størrelsen til tryk og Powerpoint er baseret på forordningskravet om, at EU-flagets minimumshøjde skal være 10 millimeter. På visse ting, såsom kuglepenne eller visitkort, kan flaget gengives i mindre størrelse. Størrelserne refererer til hele logoets bredde. Størrelserne er også angivet inklusive det frie område.

Anbefalede mindste størrelser

Media

Mindste bredde

Inkl. frit område

Tryk – A5 og større

88 mm

98 mm

Tryk – visitkort

44 mm

49 mm

Powerpoint

88 mm

98 mm

Skærm – smartphone/tablet

400 px

445 px

Skærm - stationær computer

500 px

555 px

Video – HD

500 px

555 px

Video – SD

400 px

445 px

Alle størrelser henviser til logoet med engelsk, eller svensk, medfinansieringstekst. For logo med dansk, eller norsk, medfinansieringstekst ganges den respektive størrelse med 1,05. Læs mere om sprogvarianterne under "National tilpasning".

Formater til forskellige formål

I logofilen, der kan downloades via værktøjer på interreg-oks.eu, er logoet tilgængeligt i flere forskellige filformater.

  • Vælg fortrinsvis SVG til websider, dokumenter og præsentationer.
  • Vælg fortrinsvis PDF til tryk. Ellers eps.

Placering af logoet

Logoet skal være tydeligt placeret på alt kommunikationsmateriale vedrørende projektets gennemførelse og materiale beregnet til projektets deltagere, eller offentligheden.

Hvis det er muligt, skal logoet altid placeres direkte mod margenen, helst i øverste venstre hjørne (se eksempler). Hvis det er muligt, skal man bruge en margen, der er større end det frie område omkring logoet. Flagets bredde er en god afstand. Når vores logo bruges sammen med andre aktørers logoer, skal det være mindst lige så højt som de andres logoer.

Placéring av logoet

Placér helst logoet i det øverste venstre hjørne

Eksempler på brug

Logoet læses bedst mod en helt hvid eller lys baggrund. Hvis det bruges oven på et billede, gælder de samme principper: Placer det mod et roligt og lyst område.

Logoet på lyse baggrunde.

Logoet på lyse baggrunde.

Det er bedst at anvende en hvid baggrundsflise på mørke baggrunde. Alternativt kan det hvide logo bruges. De samme principper gælder for den monokrome variant.

Logoet på mørke baggrunde.

Logoet på mørke baggrunde.

Det er ikke tilladt på nogen måde at ændre logoets dele eller sammensætning. Logoet skal altid være omgivet af et frit område.

Forkert håndtering og brug af logoet.

Forkert håndtering og brug af logoet.

National tilpasning

Bortset fra den engelske tekst om medfinansiering til højre for EU-flaget findes logoet på programmets forskellige sprog. Vælg det der passer bedst til målgruppen ud fra, hvem kommunikationen henvender sig til.

Logoet på dansk.

Logoet på dansk.

Logoet på svensk.

Logoet på svensk.

Logoet på norsk.

Logoet på norsk.

Logoet på engelsk.

Logoet på engelsk.

Logo-filen

De fire forskellige sprogversioner findes i tre varianter samt i forskellige filformater, i logo-filen, der kan downloades via værktøjer på interreg-oks.eu.

3.3.3 Kommunikationsplan og kommunikationsansvarlig

Hvert projekt skal udarbejde en kommunikationsplan og udpege en kommunikationsansvarlig for projektet. Kommunikationsplanen skal indsendes i forbindelse med projektets første ansøgning om udbetaling.

Kommunikationsplanen skal indeholde følgende elementer:

Baggrund

  • Hvordan kan jeres kommunikation hjælpe jer med at nå målet for jeres projekt?
  • Jeres overordnede formål med jeres kommunikationsarbejde.
  • Jeres overordnede mål med jeres kommunikationsarbejde.
Nuværende situation
  • Hvordan kommunikerer projektets forskellige partnere i dag?
  • Hvad påvirker det faktum, at kommunikationen ser ud, som den gør?
  • Hvordan kommunikerer lignende projekter?
  • Kan I gøre bedre brug af kommunikationen?
  • Medtag eventuelle tidligere erfaring med Interreg-projekter, hvis I har det.
Strategi
  • Hvilke særlige indsatser vil I fokusere på i jeres kommunikation?
  • Hvordan kommunikerer I det overordnede mål for jeres projekt?
  • Hvordan kommunikerer I, hvordan projektet lægger sig op ad den konkrete målsætning for Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, som I har valgt?
  • Hvordan sikrer I at jeres kommunikation når ud til jeres målgrupper?
Mål

Hvad ønsker I at målgrupperne skal:

  • Vide (viden)
  • Mene (holdning)
  • Gøre (adfærd)
Målgrupper
  • Hvem er projektets interne og eksterne målgrupper?
  • Hvilke målgrupper findes på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk/internationalt plan?
  • Hvilke målgrupper er vigtigst at nå?

Budskab

  • Hvilket budskab har I?
  • Er der centrale og sekundære budskaber?
  • Har I forskellige budskaber til forskellige målgrupper?

Kanaler og aktiviteter

  • Hvilke kanaler vil I bruge?
  • Hvilke kanaler er effektive?

Eksempler på kanaler og aktiviteter:

  • Egen: For eksempel breve, telefonopkald, web, sociale medier, nyhedsbreve.
  • Købt: For eksempel annoncer, film, tryksager.
  • Ikke købt: F.eks. massemedierne, partnere såsom regionale vækstansvarlige, strukturfondspartnerskaber og andre regionale aktører.
  • Egne og andres arenaer: Møder, workshops, seminarer, konferencer mv.

Budget

  • Hvor meget kommer kommunikationsarbejdet til at koste?

Opfølgning

  • Hvordan skal resultaterne af din kommunikation følges op og evalueres?

3.4 Evaluering

Tekster følger i den næste version af håndbogen.

3.5 Skrivning af statusrapport

Tekster følger i den næste version af håndbogen.

3.6 Ansøgning om udbetaling

Jeres ansøgning om udbetaling indsendes via ”min ansökan” efter hver rapporteringsperiode. Den norske projektejer er ansvarlig for rapportering af de norske omkostninger, hvor ansøgningen indsendes på regionalförvaltning.no.

3.6.1 Ansøgning om udbetaling - trin for trin

Her kan du læse om processen for ansøgning om udbetaling.

Projektets regnskabsperioder

Jeres projekt består af et antal regnskabsperioder, som er angivet i jeres tilsagnsbrev. I hver regnskabsperiode skal alle projektpartnere løbende dokumentere aktiviteter i forbindelse med projektet og indsamle den nødvendige dokumentation for at kunne ansøge om udbetaling. Hvilke bilag, der er relevante, kan variere, afhængigt af, om man indberetter faktiske omkostninger eller bruger en af de forenklede omkostningsmodeller.

Statusrapport

Inden I indsender jeres ansøgning om udbetaling, skal I udarbejde en fælles statusrapport. Statusrapporten sendes til projektrådgiveren i programsekretariatet snarest muligt efter rapporteringsperiodens udløb. Rådgiveren kan eventuelt anmode om supplerende oplysninger eller godkende statusrapporten, og når projektet har alt materialet samlet, går I videre til næste trin for at indsende jeres ansøgning om udbetaling.

Indsend ansøgningen om udbetaling

Det er leadpartner, der er ansvarlig for at samle projektets svenske og danske omkostninger fra sidste regnskabsperiode og uploade dem sammen med statusrapporten og relevante bilag for samme periode i ”min ansökan”. På norsk side er det den norske projektejer, der står for at samle og indberette omkostningerne på regionalforvaltning.no.

Revision af omkostninger

Når projektet har indsendt ansøgningen om udbetaling, gennemgås dokumenterne af nationale kontrollanter i Sverige og Danmark. Revisorerne kan anmode om yderligere dokumentation, hvis der mangler noget. Hvis en omkostning ikke anses for at være støtteberettiget, fjernes den fra ansøgningen om udbetaling. Når revisionen er afsluttet, udstedes der en erklæring for hver projektpartner, der angiver, hvilke omkostninger der er godkendt, og om der er omkostninger, der er blevet underkendt. Det er først, når alle projektpartnere har modtaget erklæringer, fra den nationale kontrollant, at programmet kan udbetale støtten.

Udbetaling

Når revisionen er afsluttet, udbetaler programmet den godkendte støtte til leadpartner, som på sin side fordeler den blandt de andre partnere i projektet.

3.6.2 Valuta

Leadpartner indsender ansøgningen om udbetaling i lokal valuta, hvorefter kursen omregnes fra svenske og danske kroner til euro i ”min ansökan”. Valutakursen fastsættes i den måned, hvor i indsender jeres ansøgning om udbetaling.

På norsk side sker ansøgningen om udbetaling og selve udbetalingen i NOK.

3.6.3 Bilag

I jeres ansøgning om udbetaling skal I vedhæfte de bilag der er relevante. Hvilke bilag/dokumenter, der er relevante, afhænger af hvilken periode projektet befinder sig i, hvilke omkostninger I har haft, og hvilken afrapporteringsmodel projektet har valgt.

Dokumentation for projektets udgifter

Der skal være bilag i form af fakturaer og anden dokumentation, for at kunne påvise, at udgifterne er støtteberettigede og nødvendige for projektets gennemførelse.

Fakturaer, ansættelseskontrakter, lønsedler og anden dokumentation skal opbevares hos den organisation, hvor udgiften bogføres og betales. Al dokumentation, herunder ansættelseskontrakter og lønoplysninger, skal være tilgængelig for nationale revisorer og sendes, efter anmodning, til den nationale kontrollant. Hvilken dokumentation, der skal være tilgængelig, afhænger af afrapporteringsmodellen, og hvilke omkostninger der rapporteres. I finder flere oplysninger herom under afsnittet Bilag og under de enkelte omkostningsarter i kapitel 5.

Ved første anmodning om udbetaling vedlægges:

  • Partnerskabsaftale
  • Kommunikationsplan
  • Angivelse af leadpartners bankkonto (BIC og IBAN)
  • Spørgeskema til svenske projektpartnere

Til hver anmodning om udbetaling skal I vedlægge:

  • Statusrapport
  • Opgørelse af projektomkostningerne
  • Underskriftsdokument (dette genereres, når I har indsendt jeres ansøgning om udbetaling)

Bilag som skal vedlægges ved anmodning om udbetaling :

Bilag til svenske projektpartnere

Bilag til danske projektpartnere

Projektspecifik konto

Projektspecifik konto

Afstemning mellem regnskab på projektkontoen og de afrapporterede omkostninger i ansøgningen om udbetaling

Afstemning mellem regnskab på projektkontoen og de afrapporterede omkostninger i ansøgningen om udbetaling

Erklæring perioderegnskab

Erklæring perioderegnskab

I den første rapporteringsperiode: samtlige bilag indsendes

Der anmodes om anden dokumentation via stikprøvekontrol

I de resterende rapporteringsperioder: anden dokumentation rekvireres via stikprøvekontrol


Kun ved sidste anmodning om udbetaling vedlægges:

  • Slutrapport
  • Fakturaer for danske revisionsomkostninger.

3.6.4 Forbrug

I skal afholde omkostninger, i henhold til jeres budgetplan, samt afrapportere regelmæssigt. I tilsagnsbrevet fremgår det, hvornår og hvor mange gange om året I skal afrapportere. Den bevilgede støtte kan nedsættes eller annulleres, hvis I ikke ansøger om udbetaling i henhold til vilkårene i tilsagnsbrevet, eller ikke bruger midlerne som planlagt i budgettet.

3.7 Revision

Jeres projekt kan kontrolleres af forskellige instanser i løbet af projektet. Nationale kontrollanter, forvaltende myndighed, sekretariatet, programmets revisionsmyndighed, nationale myndigheder og EU-myndigheder har ret til at følge projektarbejdet og konsultere dokumenter og bogføring, der indeholder oplysninger om jeres projekt.

3.7.1 National kontrol

Nationale kontrollanter godkender projektets udgifter inden udbetalingen af støtten.

  • I Danmark foretages kontrollen af et revisionsfirma. Danske partnere betaler for den nationale kontrol, som er en støtteberettiget udgift.
  • I Norge er forvaltningsorganisationen (Viken Fylkeskommune), der reviderer norske projektpartnere. I forbindelse med projekternes slutrapport foretages der også en kontrol, som udføres af den revisor, som norske projektejere normalt anvender. Norske partnere betaler for den slutrevision, som er en støtteberettiget udgift.
  • I Sverige har Tillväxtverket til opgave at gennemgå de svenske projektpartneres udgifter. revisionen er gratis for støttemodtagerne.

Den nationale kontrol består til dels af en administrativ kontrol, der foretages af alle projektpartnere ved hver afrapporterings periode, og af en kontrol på stedet, som udføres på udvalgte projekter.

Formålet med kontrol på stedet er at kontrollere aktiviteter, leverede varer, tjenesteydelser og investeringer, overholdelse af oplysningspligten samt en bekræftelse på at de fremlagte regnskabsdokumenter er korrekte samt at betingelserne for forenklede omkostningsmodeller er opfyldt.

Hvorfor godkendes udgifterne ikke?

De mest almindelige årsager til, at udgifter ikke godkendes af den nationale kontrol, er, at:

  • De faktiske udgifter ikke er bogført på en projektspecifik konto.
  • Udgifter er opstået før/efter projektperioden. Ydelser/varer skal være leveret indenfor projektperioden. Det er ikke tilladt at forudbetale en ydelse/vare med henblik på at udgiften kan bogføres inden for projektperioden.
  • Programmets logo med Den Europæiske Unions emblem mangler.
  • Køb af varer/tjenesteydelser følger ikke loven om offentlige udbud, eller der mangler dokumentation for, hvorledes udbuddet er foregået.
  • Udgifterne er ikke projektrelaterede.
  • Der mangler dokumentation for, hvordan udgifterne er knyttet til projektet.
  • Ufuldstændig tidsregistrering for den tid, der er arbejdet inden for projektet.

3.7.2 Udbetaling af støtte

Udbetaling af støtte sker altid bagud, på baggrund af de omkostninger I har afholdt. I bør derfor planlægge for projektets likviditet, da udbetalingen sker, efter at I har indsendt ansøgningen om udbetaling, den nationale kontrol har godkendt udgifterne, og sekretariatet har behandlet udbetalingsanmodningen. I Norge er det norske forvaltende organisation, der gennemgår og behandler ansøgninger om udbetaling.

Hvornår foretages udbetalingen?

  • National kontrol: Revisionen skal være afsluttet senest 3 måneder efter at støttemodtageren har indsendt alt materialet.
  • Sekretariatet: Udbetalingen foretages senest 80 dage efter den dato, hvor sekretariatet har modtaget en fuldstændig ansøgning om udbetaling.

Udbetalingsprocessen kan ske hurtigere, hvis du indsender fyldestgørende og velstruktureret materiale.

3.7.3 Klage over afgørelser om udbetaling

Hvis forvaltningsmyndigheden har underkendt udgifter i sin afgørelse om udbetaling, kan afgørelsen ankes.

Udgifter, der ikke er godkendt af den nationale kontrol, fremgår som forskellen mellem de reviderede og de godkendte støtteberettigede udgifter i henholdsvis partnerens revisionserklæring (SE) og regnskabserklæring (DK).

Klager skal indgives skriftligt af leadpartner (klageren), og skal være Tillväxtverket, Box 3034, 831 03 Östersund, Sverige, i hænde senest tre uger efter den dato, hvor leadpartner modtog afgørelsen. Dette gælder også for underkendte udgifter, der er opstået hos de øvrige projektpartnere.

I skrivelsen skal leadpartner (klageren) angive, hvilken afgørelse der klages over, og hvilken ændring af afgørelsen der ønskes. Sagen afgøres af forvaltningsdomstolen i Stockholm.

Klager over afgørelser om udbetaling, i Norge, sendes til den norske forvaltningsorganisation, Viken fylkeskommune. Klagen indgives skriftligt af den norske projektejer og skal være Viken fylkeskommune i hænde senest tre uger fra den dag, hvor den norske projektejer modtog afgørelsen, eller midlerne er modtaget.

3.7.4 Second level control

Revisionsmyndigheden (Ekonomistyrningsverket) er ansvarlig for overvågningen af programmets nationale kontrol og foretager visse direkte kontroller (stikprøverkontroller) af programmets projekter i Sverige. Tilsvarende kontroller foretages i Danmark af Erhvervsstyrelsen.

I Norge har norsk forvaltende organisation (Viken fylkeskommune), Riksrevisjonen og Kommunal- og distriktsdepartementet ret til at kontrollere, at støtten anvendes i overensstemmelse med programmets regler.

3.7.5 Fejlagtig udbetaling og krav om tilbagebetaling

Hvis støtten udbetales uretmæssigt til en projektpartner, vil programmet kræve den uretmæssigt udbetalte støtte tilbagebetalt. Hvis støtten hidrører en anden partner end leadpartner, vil kravet om tilbagebetaling stadig rettes mod leadpartner, som skal inddrive beløbet hos den ansvarlige projektpartner.

Der kan være tale om udgifter, som revisionsmyndigheden har underkendt (i forbindelse med “second level control”), eller støtte som af andre grunde er blevet udbetalt selv om udgifterne, der lå til grund for støtten, ikke var støtteberettiget og som opdages på et senere tidspunkt i projektet.

Støtte, der er udbetalt på baggrund af ikke støtteberettigede udgifter, og som derfor er udbetalt uretmæssigt, må ikke anvendes til afholde andre udgifter i forbindelse med projektet.

Bemærk, at udgifter, som den nationale kontrollant underkender, i forbindelse med revisionen, og som der ikke er udbetalt støtte for, ikke er omfattet af denne regel.

3.8 Dokumentation og arkivering

Alle partnere i projektet skal sørge for at dokumenter og oplysninger, der hidrører projektet, herunder regnskabsoplysninger, er tilgængelige indtil årets udgang 5 år efter, at leadpartner og den norske projektejer har modtaget slutududbetaling. Dette gælder, hvis ikke andet er angivet i tilsagnsbrevet.

De projektpartnere, der berøres af statsstøtte, eller projekter hvori der er foretaget investeringer, skal sørge for at dokumenter og oplysninger er til rådighed indtil årsskiftet 10 år, efter at leadpartner og den norske projektejer har modtaget brev om slutududbetaling. Dette gælder, medmindre andet er angivet i tilsagnsbrevet.

Alle partnere skal opbevare dokumenter i form af originaler, godkendte kopier mv. i fysisk form, eller på almindeligt anerkendte datasystemer.

Dokumenter og oplysninger skal være tilgængelige for forvaltende myndighed, den norske forvaltende organisation, sekretariatet, programmets revisionsmyndighed, nationale myndigheder og EU-myndigheder, revisions- og kontrolorganer, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret, eller alle andre personer, der udpeges af disse organer.

Tidsfristerne kan afbrydes i tilfælde af retssager, eller efter ansøgning fra Kommissionen.

Hvis virksomheder i partnerskabet omorganiseres eller ændres, skal det fremgå af arkiver og dokumentationsplaner, hvor original dokumentation kan findes.

Alle projektpartnere er ansvarlige for overholdelse af dokumentations- og arkiveringsregler.

3.9 Projektændringer

Tekster følger i den næste version af håndbogen.

3.10 Afslutning

Tekster følger i den næste version af håndbogen.

Was this information helpful?