Inspirationsdag om et grænseløst arbetsmarked

Ønsker du og din organisation at styrke og drage fordel af det fælles arbejdsmarked i det sydlige Skandinavien? Den 24. oktober får du inspiration og viden om at drive arbejdsmarkedsprojekter med midler fra Interreg.

"Du har ideen - vi har finansieringen". Men en projektidé behøver ikke være færdigudviklet, når du og din organisation kontakter os. Faktisk kan det være godt at arbejde med idéen fra flere vinkler. Ikke mindst, når man gør det med aktører, der har viden og erfaring med det skandinaviske arbejdsmarked og med Interreg-projekter.

Den 24. oktober fra klokken 9 til 12 i Sarpsborg får du mulighed for netop dette, under vejledning af Interregs projektrådgivere Erik Johansson, Lone Hylander og Sofie Håkansson.

Lidt fra programmet:

  • Elisabet Klingenstierna fra projektet Scandinavian Employability fortæller om sit arbejde med blandt andet grænseoverskridende praktikpladser i Kattegat-Skagerrak-regionen
  • Morten Fabricius Meyer fra projektet Nordfokus deler sine erfaringer med grænseoverskridende arbejde og Interreg-projekter.
  • Cecilia Nilsson fra Svinesundskommittén fortæller om deres arbejde for at skabe et grænseløst arbejdsmarked.
  • Diskussioner og gruppearbejde.

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

Svenske, danske og norske aktører, der sammen ønsker at drive projekter på tværs af grænserne, har mulighed for at modtage op til 60 procent i støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Norske partnere kan få op til 50 procent af projektbudgettet finansieret. Et af de "indsatsområder", hvor projekter kan modtage støtte, er det, vi kalder Grænseløst Arbejdsmarked.

På vores hjemmeside kan du lære os at kende eller gøre dig klar til at søge midler.

Tilmelding

Eventet er gratis, men kræver tilmelding senest den 4. oktober.