GO:LEIF

Projektet vil levere flere end 400 ladestandere til elektiske lystbåde. GO:LEIF vil skabe øget viden om grønne løsninger om lystbåde blandt havneoperatører og bådentusiaster.

Projektet GO:LEIF (Grön omställning med Laddning, Elektrifiering och Infrastruktur för Fritidsbåtar) vil på sigt bidrage til en grønnere omstilling globalt inden for havnebranchen.

I Sverige er der ca. 500.000 motoriserede lystbåde og i Norge næsten lige så mange langs kysten. I dag drives stort set alle fritidsbåde af fossile brændstoffer og forårsager ud over klimabelastning også miljøskadelige udledninger. I både Sverige og Norge anslås CO2-udledningen fra fritidsfartøjer til over 400.000 ton/år. Globalt er fritidsbådsmarkedet en milliardindustri og en sektor, der i dag sidder fast i brugen af fossil energi. Der er et stort behov for en grøn omstilling med smart teknologi og bæredygtige forretningsmodeller.

Projektet har til formål at bidrage til omstillingen af lystbådssektoren til EL med Skagerrak-regionen som forgænger og samtidig styrke og udvikle det regionale erhvervsliv i sektoren. Visionen er, at regionen skal blive verdensførende både inden for brug, men også inden for udvikling og produktion af elektriske lystbåde. Det skal ske blandt andet ved at øge de primære målgruppers viden og interesse samt test af ladeinfrastrukturen.