Vi i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak vil gerne give dig de bedste forudsætninger for at gennemføre dit projekt. Derfor inviterer vi for tredje år i træk projektledere, økonomer og kommunikatører til at mødes og sammen tale om de oplevelser og udfordringer, det kan give at drive et Interreg-projekt. Kom tæt på andre projektaktører til netværksmiddag, mingel og erfaringsudveksling i løbet af to forhåbentligt givende dage i Gøteborg.
Fokus er i år på projektstyring, og vi starter allerede den 4. september med at gå i dybden og lære mere.
Holder I fælles fodslag i løbet af hele projektet? Eller har I, ligesom mange andre, brug for løbende at afstemme med projektets partnere? Det kan være svært at finde tid til at ses, når man arbejder på tværs af Skandinavien. Vi har derfor inviteret ekspert i distanceledelse Lars Pedersen fra Pitstop Management til at lede os igennem eftermiddagen frem til middagen. Han vil præsentere konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du kan bruge distanceledelse i projektet; både som kommunikatør, projektleder og økonom.
Se Lars præsentere nogle af sine tanker i videoen.
For at vi kan tilrettelægge programmet ud fra jeres behov, vi vil gerne vide:
Vil du med?
(OBS: Du er først tilmeldt, når du har bekræftet din registrering via et link, som du modtager efter afsluttet registrering. Modtager du ikke denne mail, beder vi dig kigge i din junk-mappe.)
15.30-16.00 REGISTRERING OG KAFFE
16.00-20.00 EFTERMIDDAG OG AFTEN
DET VIRTUELLE PROJEKT: Hvordan sikrer vi succes over distance?
Workshop med Lars Pedersen, Pitstop Management. Forfatter bag bogen: "Er der en leder til stede" - Din guide til distanceledelse i praksis.
NETVÆRKSØVELSE OG MIDDAG i restaurant at PARK umiddelbart efter workshoppen.
09.00-09.30 KAFFE og morgenmad
9.30-12.00 FORMIDDAG
FÆLLES INTRODUKTION TIL DAGEN
PROJEKTER FORTÆLLER: vores udfordringer med projektstyring
HJÆLP TIL PROJEKTSTYRING: Interreg kommer med synspunkter på, hvordan man som kommunikatør, økonom og projektleder kan benytte de værktøjer, som Interreg tilbyder. Efterfølgende diskussion.
12.00-13.00 FROKOST
13.00-15.00 EFTERMIDDAG
DISKUSSION I GRUPPER: Succeser og udfordringer med projektstyring
NYT FRA INTERREG
AFSLUTNING OG TAK FOR I DAG
15.00 KAFFE
Dato: 4.-5. september 2018
Tid: Inspirationsoplæg og netværksmiddag klokken 16-20 den 4. september. Netværkstræf klokken 9.30-15 den 5. september. Registreringen åbner klokken 15.30 dag 1 og klokken 9.00 dag 2.
Sted: Elite Park Avenue Hotel, Kungsportsavenyen 36, 411 36 Göteborg, Sverige. Hotellet ligger cirka 20 minutters gang fra Göteborg Centralstation.
Hvem kan deltage: Som udgangspunkt kan I tilmelde tre personer per projekt. Arrangementet er primært for projektledere, økonomer og kommunikatører i igangværende Interreg-projekter.
Overnatning: Vi har forhåndsreserveret et antal værelser frem til en uge inden. Du betaler selv for udgifter til rejse og ophold.
Book ovarnatning på +46 (0)31 727 10 00 eller via mail: bokning.goteborg@elite.se. Når du booker, skal du skrive koden INTERREGSEPTEMBER, navn, telefonnnummer samt kreditkortoplysninger med udløbsdato for garanti.
Mad og drikke: Netværksmiddag, morgenmad, kaffe/the, snacks og frokost indgår.
Pris: Arrangementet er gratis
Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er et EU-program, der støtter projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som vil løse fælles udfordringer inden for fire indsatsområder i perioden 2014-2020: innovation, transport, beskæftigelse og grøn energi.
Se de projekter, som får støtte.
Området omkring Öresund, Kattegat og Skagerrak har flere end ni millioner indbyggere, to hovedstæder, flere end 30 universiteter og er forbundet af hav. Området har derudover en fælles historie, der går mange tusinder af år tilbage.
Du kan læse mere om dine muligheder for at søge støtte til dit projekt ved at klikke rundt på www.interreg-oks.eu. Husk på, at det er dig, der har idéerne og muligheden for at gøre vores samfund til et bedre sted. Så tænk på, hvad du vil forandre.
Test, om Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er noget for dig.