Projekter kan nu søge corona-støtte

Både projekter og forprojekter kan fra og med 1. juli søge om støtte på op til 75 procent til at gennemføre indsatser, der skal håndtere konsekvenserne af COVID-19.

For at kunne søge om en højere støtteprocent skal projekterne have som mål at håndtere konsekvenserne af COVID-19. Samtidig skal de opfylde de normale krav og udvalgskriterier, som gælder for projekter i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.

- Vi er glade for at kunne tilbyde denne ordning. Vi tror på, at samarbejde kan være med til at bekæmpe corona-pandemien. Sygdom kender jo ingen grænser, siger programchef Magnus Schönning.

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er et af få programmer, som giver mulighed for at søge om 75 procent medfinansiering til bekæmpelse af corona.

Gode muligheder for støtte

Aktører kan søge støtte inden for alle indsatsområder, i alle geografiske områder samt både EU-midler og norske IR-midler.

Indsatser kan blandt andet fokusere på at styrke forskningen, den tekniske udvikling og innovation inden for sygehusvæsenet. Projekter kan også fokusere på at fremme mulighederne for små og mellemstore virksomheder. Andre initiativer til at modvirke effekterne af corona kan også være berettigede til støtte.

- Har projekter interesse i at søge midler til corona-håndtering, anbefaler vi, at de kontakter en af vores projektrådgivere, som kan hjælpe projektet videre, siger Magnus Schönning.