DiaUnion

Danmark og Sverige er blandt de lande med den højeste forekomst af type 1-diabetes. Hver dag får to børn i Sverige diagnosen og over 50 000 borgere lever med sygdommen. Tallene er ikke meget anderledes i Danmark. I Øresundsregionen er der stærke forskningskompetencer i området, og projektet DiaUnion samler disse kræfter.

Projektet DiaUnion er linje med programmets indsatsområde innovation. Projektets primære mål er at etablere et stærkt velfungerende forskningssamarbejde mellem Øresundsregionens bedste forskere inden for autoimmun diabetes.

Forskningssamarbejdet kan forudse diabetes

Forskningssamarbejdet bliver primært mellem Steno Diabetes Center Copenhagen og Lund University, som vil studere ændringer i plasmametabolitter og lipider hos børn med øget genetisk risiko for type 1-diabetes og nogle børn følges frem til evt. diagnose af diabetes. At være i stand til at forudse forekomsten af diabetes ved hjælp metabolitter er et stort skridt fremad for forskningen på området. Projektets prioritet er dog at udvikle en behandling, der kan bremse eller holde sygdommen i ro.

DiaUnion kan være grundlaget til oprettelsen af ​​et fremtidigt kraftcenter inden for forskning, forebyggelse og behandling af autoimmun diabetes i Medicon Valley baseret på grænseoverskridende samarbejdsindsats inden for de følgende (foreløbige) områder:

  • Forskning og udvikling (fælles forskningsprojekter, samarbejde / adgang til forskningsinfrastruktur, biobanker, registre og sundhedsdata)
  • Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner (fælles ph.d.-kurser, forskningsseminarer, sommerskole for ph.d.-studerende, karrierenetværk for unge forskere)
  • Udvikling af nye behandlinger (højt specialiserede behandlinger, muligheden for patientmobilitetsaftaler mellem SE & DK)
  • Privat-offentligt partnerskab (samarbejde mellem regioner og industri, igangsætning af industrielt ph.d.-program, etablering af dansk-svensk industrielt netværk osv. Talentattraktionskampagner og international investeringsfremme mv.)