SMaRT - Sustainable Mobility Rural and Urban Transport

Befolkningens bevidsthed, holdning og viden om bæredygtige transportløsninger er centrale emner for det dansk-svenske projekt SMaRT. Projektet vil øge bæredygtige transportmidler for rejsende, pendlere og beboer ved at påvirke deres rejseadfærd - i første omgang.

Projektet SMaRT er i linje med programmets indsatsområde - Transport - og har til formål at udvikle, forbedre og skabe lettere adgang til miljøvenlige transportsystemer.

SMaRT vil undersøge befolkningens bevidsthed om bæredygtige løsninger i begyndelsen og i slutningen af projektet. Formålet er, at viden om bæredygtige transportløsninger stiger 10 procent og at yderligere 10 procent af befolkningen i Danmark og Sverige overvejer bæredygtige transportløsninger.

Øget bevidsthed og viden om bæredygtig mobilitet

Projektet vil undersøge forhold, der falder under begrebet bæredygtig mobilitet, herunder befolkningens bevidsthed, holdning og viden om bæredygtige transportløsninger. De områder, som projektet vil undersøge nærmer, er:

  • Alternative muligheder for mere bæredygtig rejse.
  • Motivation for at rejse mere bæredygtigt
  • Bevidsthed om og let adgang til bæredygtige transportmidler
  • Bæredygtige forretningsmodeller til transportløsninger
  • Offentlig tillid til de tilgængelige bæredygtige transportmuligheder

For at få flere mennesker til at vælge bæredygtige transportalternativer, benytter projektet sig af samskabelsesmetoden, hvor løsninger udvikles sammen med målgruppen. Med samskabelsesmetoden er målgruppen derfor integreret i hele processen - fra problemanalyse til evaluering af implementerede handlinger. Grundigt kendskab til samskabelsesmetoden på tværs af landegrænser er derfor altgørende for projektet. Hjørring Kommune har via et tidligere Interreg-projekt udviklet metoden og er klar til at vejlede og oplære øvrige partnere i processen.

Stærkt grænseoverskridende partnerskab

Flere af projektets partnere har erfaring med interreg-projekter. Partnerskabet har arbejdet med lokaltrafik, turisme og metoden, der anvendes i dette projekt, samskabelsesmetoden. SMaRT skal med udgangspunkt i diverse undersøgelser give prognoser for udvikling af transportmidler med lavt CO2 udslip ved en bred implementering. Med fokus på omkostningen vil projektet også give den vejledning, der giver mest værdi for hvert investerede krone.