Bliv forberedt med vores ansøgningsseminar

Ida Elsing, projektrådgiver

Ida Elsing, projektrådgiver.

Inden Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak åbner for projektansøgninger, inviterer vi til to ansøgningsseminarer. - Det er værd at deltage, siger projektrådgiver Ida Elsing.

Til september åbner vi op for den første ansøgningsrunde i den nye Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-program 2021-2027. I den anledning inviterer vi til to digitale ansøgningsseminarer - det første den 14. juni 2022 og det andet den 31. august 2022.

– Seminarerne foregår via Microsoft Teams og og du får alt hvad du behøver at vide for at skrive en god ansøgning, forklarer projektrådgiver Ida Elsing.

Ida er en af de projektrådgivere, der sammen med rådgivere inden for økonomi afholder seminarerne. Rådgiverne vil gennemgå de formelle krav, der gælder for at ansøge, hvordan projekterne kan arbejde med bæredygtig udvikling, den grænseoverskridende merværdi og rådgivning om, hvad der er godt at vide, inden man søger.

Inden seminaret opfordres alle, der ønsker at deltage, at gøre sig bekendt med programhåndbogen.

– Seminarerne vil give vejledning og information til alle projekter, der planlægger at indsende en ansøgning efter sommer. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til os projektrådgivere og rådgivere inden for økonomi. Vi har udviklet et nyt elektronisk ansøgningsskema og vil gennemgå, hvordan man udfylder Min Ansökan Eksternt link.. Vi vil også vise den nye budgetfil og forklare, hvordan man ser koblingen mellem budgettet og aktiviteterne, siger Ida Elsing.

Af erfaring ved Ida og hendes kollegaer, at sandsynligheden for, at et projekt bliver godkendt, stiger, når man har deltaget i både ansøgningsseminaret og et særskilt møde med Interreg-rådgivere. Enhver, der planlægger at indsende en ansøgning, herunder et forprojekt, inviteres derfor til at deltage i ansøgningsseminaret.

Deltag i seminarerne

Vi ser gerne, at de projekter, der deltager, repræsenteres af en projektleder og en projektøkonom fra både lead partner og koordinerende partner samt norsk projektejer, i de tilfælde, hvor det er relevant.

Book et møde

Du og dine samarbejdspartnere er velkomne til at booke et møde med vores projektrådgivere og rådgivere inden for økonomi før eller efter ansøgningsseminaret, for at drøfte jeres projekt.