Tallene viser værdien af samarbejdet

Hvor meget energi sparer vores projekter? Hvor mange patienter får bedre behandling? Og hvor mange nystartede virksomheder har fået hjælp til at vokse? To gange om året beder vi vores projekter om at besvare disse spørgsmål - og mange flere. Vi omdanner svarene til statistik og infografik og kobler dem til FN's Verdensmål. Du kan se resultatet her.

Om statistikken

Denne statistik er baseret på spørgsmål, som analysebureauet WSP sender to gange årligt til projekter, som er støttet af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Programperioden 2021-2027 er netop startet, og det er endnu ikke muligt at præsentere statistik og infografik fra projekter. Nedenstående figurer viser resultater opnået i programperioden 2014-2020, hvor de sidste projekter forventes afsluttet i løbet juni 2023.

Spørgsmålene er baseret på de forventede resultater, som projekterne selv har formuleret. Projekterne er blevet bedt om at svare på, hvordan de bidrager til samfundsnytten, og om at estimere eller angive deres resultater i tal.

Sidste måleperiode: forår 2022

Filtrér resultater

Denne formular bogføres automatisk